Fortsæt til indhold

Der er huse der skal væltes

Kommunen har udpeget 51 ejendomme, der kan få tilskud til nedrivning

Samfund
Anette Bonde

Norddjurs Kommune får 4 mio. kroner af de i alt 200 mio. kroner, som regeringen har afsat til landsbyfornyelse.
Kommunen spæder selv til, og der bliver således 6,7 mio. kroner til støtte til nedrivning af faldefærdige huse.
Kommunen dækker som udgangspunkt alle omkostninger ved nedrivning, men man har som husejer ansvaret for, at huset er ryddet for inventar.

En prioritering

Der er på baggrund af en prioritering udpeget 51 ejendomme, hvor ejerne har fået en henvendelse og tilbudt at blive registreret for eventuel tilskud.
Det er frivilligt, om ejeren vil benytte sig af tilbuddet, understreger formand for miljø og teknikudvalget Jens Meilvang.
Det er sandsynligvis derfor ikke alle 51, der vil komme med i ordningen, og andre interesserede kan således kontakte kommunen, hvis de gerne vil i betragtning.
Der er to ansøgningsrunder, hvoraf den første er 1. maj og igen 1. oktober.
Puljen skal være brugt inden 1. juli 2015.