Fortsæt til indhold

Små legepladser i Norddjurs får et løft i år

Samfund
Anette Bonde

Der sættes særligt fokus på sikkerheden og kvaliteten på legepladser i de mindre landsbyer i Norddjurs kommune i år. Sidste år gik den kommunale pulje blandt andet til en renovering af to legepladser i Grenaa og legepladsen i Trustrup. Legepladsen i Glesborg ved Nørredjurshallen blev også renoveret i samarbejde med borgerforeningen.

Renoveres til sommer

I år bruges pengene på de små legepladser i Udbyhøj, Kare og Ørsted og de store legepladser i Aalsrode og Vivild. Arbejdet vil foregå i løbet af sommeren.
Der er i budgettet for 2014 afsat 0,5 mio. kr. til vedligeholdelse og renovering af kommunale legepladser. I kommunen er der omkring 45 legepladser, og det har derfor været nødvenligt at foretage en prioritering, hvor høj sikkerhed og opretholdelse af legepladser i mindre landsbyer har været vigtige kriterier.
Det er meningen at komme hele Norddjurs rundt i løbet af de kommende år.