Fortsæt til indhold

Brevstemmer til Europa-Parlamentesvalget

Du kan allerede nu brevstemme til EU-valget

Samfund
Arkiv

Du kan brevstemme i enhver kommune i landet. I Kolding Kommune kan du brevstemme ved Borgerservice, Bredgade 1, 6000 Kolding. Sidste frist for at brevstemme er fredag den 23. maj 2014, hvor Borgerservice har åbent fra kl. 10-14.

Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde op på et afstemningssted på valgdagen, kan du stemme i dit eget hjem. Ring til Borgerservice eller send en e-mail og få en blanket. Den udfyldte blanket skal returneres til Borgerservice tidligst den 27. april og senest den 13. maj kl. 18.00.
Hvis du er indlagt på sygehus, kan du brevstemme på sygehuset.

Hvis du på grund af et handicap eller nedsat førlighed ønsker at afgive din stemme på valgdagen men på et andet afstemningssted i Kolding Kommune, kan du ringe til Borgerservice eller sende en e-mail og få en blanket. Den udfyldte blanket skal returneres til Borgerservice tidligst den 27. april og senest den 15. maj kl. 12.00.

Hvis du kan møde op på afstemningsstedet, men på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan komme ind i selve valglokalet, kan du stemme uden for valglokalet ved henvendelse til afstemningsstedets valgstyrere.