“God og hyggelig messe”
Der er både små og store udstillere, virksomheder, butikker, behandlere med mere, ved ved Kirialmessen.
Anette Bonde
Grenaa Bilcenter har været med på Kirialmessen så godt som hvert år, fortæller direktør Alf Sørensen.
“Ib (Ahm Nielsen, red.) lægger et godt stykke lokalt arbejde til gavn for området, og vi bakker gerne lokale tiltag op, når vi bliver inviteret.”
Alf Sørensen kommer ikke selv med på messen denne gang, men han har været det flere gange. Han kan godt lide den jævne og ligefremme stemning.
“Der er en god og hyggelig atmosfære. Det er en helt jordbundet messe - for alle mennesker.”