Journalistik og fri presse når soldaterne er væk

Flemming Seiersen, Ørsted, underviser folk i verden, der ikke er vant til fri presse
Navnet Flemming Seiersen dukker som regel op, når der et eller andet sted i samfundet er spirer til noget nyt. Det være sig økologi, hvor Flemming Seiersen ikke kun havde kreaturer på sin gård i Ørsted, men sammen med andre økologiske producenter stablede et grønt netværk på Aarhus Havn på benene. Eller lokalt hvor han senest er med med i projekt Ørsted Kro. Her meldte han sig til bestyrelsen og var leverandøren af den gode historie til både lokale og regionale medier. Projektet blev omtalt i aviser og tv, og der stod respekt om det borgerbårne initiativ, hvor omkring 470 borgere købte folkeaktier.

Opgør med magteliten

Den gode historie og den engagerede journalistik er Flemming Seiersens varemærke og hans faglige ståsted. Som yngre redaktør på Fåborg Avis tog han i 1975 et opgør med byens magtelite om et gågadeprojekt og om forureningen af fjorden fra byens slagteri. Det endte med en fyring.
Senere kom han til Danmarks Radio, hvor han skabte et gennembrud for den journalistik, der beskriver konflikter mellem borgeren og det offentlige. Afsættet var radioudsendelser på P 1 om en handicappet dreng i Hundested, som kommunen ikke ville bekoste en kørerampe til 1000 kroner for. Det brød journalistiske grænser i Danmark.
“Jeg fik sat mit aftryk.”

Sætter stadig aftryk

I dag er Flemming Seiersen gået på pension som journalist, men han sætter stadig aftryk, både lokalt, regionalt og ude i verden. I mange år har han nemlig været involveret i undervisningen af journalister i lande og områder, der ikke har været vant til fri journalistik.
Efter Gadaffis fald står han sammen med en tidligere kollega, Per Vinther, i spidsen for et projekt i Libyen under Udenrigsministeriet om undervisning i frie medier og journalistik. I marts var han i hovedstaden Tripoli for trejde gang for at undervise journalister ved henholdsvis en statsejet, en ugeavis og en privat avis og tager derned igen i maj.
“Tidligere gav Gadaffi og co. besked om, hvad der skulle skrives. Nu lærer de at holde redaktionsmøder og udvikle ideer i fællesskab.”
Projektet breder sig senere til fire andre regioner i Libyen.
I Gambia var han med til at starte en journalistuddannelse, og flere af deltagerne er nu ansat på aviser, radio, tv og ministerier. Flemming Seiersen har også undervist flere steder på Balkan, været med i et projekt i St. Petersborg og har 20 gange undervist i journalistik i Mongoliet, mens en kollega opbyggede et trykkeri. Sidstnævnte projekt mødte i øvrigt stor ros fra daværende udenrigsminister Niels Helveg, der omtalte det om et af de bedste bistandsprojekter, Danmark har haft.
Flemming Seiersen peger på, at en væsentlig årsag var, at projektet blev trappet ned gradvist, og det faldt derfor ikke sammen, da projektmidlerne slap op.
Han har prøvet meget i sin indsats for den frie journalistik. Han er blevet tilbageholdt af militærpoliti, og har også været nødt til at rejse hjem før tiden. Det kræver journalist¬erfaring og rutine i at takle uventede situationer.
“Det er spændende, man kan aldrig vide om morgenen, hvordan dagen udvikler sig.”