Harly og Rita Jensen, Fredericia: “Vi har selvfølgelig tænkt os at stemme. Men vi er ikke klar til det endnu. Vi skal vide lidt mere. Men hvis vi kunne stemme Danmark ud af EU, så gjorde vi det.”
Søndag den 25. maj er der folkeafstemning om EU's patentdomstol og samtidig valg til Europaparlamentet. Men er danskerne klar til at stemme ved EU-valget og folkeafstemningen? I forbindelse med, at avisen i denne uge indleder en serie af temaartikler om EU's helt lokale og daglige tilstedeværelse, spurgte vi på gaden i Fredericia.
Følg EU-temaet i de kommende ugers aviser - eller her på netavisen. Mød blandt andre udenrigsministeren og folketingets formand, der opfordrer danskerne til at spørge deres EU-kandidat: "Hvor små detaljer skal EU regulere". Klik på artiklen herunder.
Mette Labich, Fredericia: “Jeg er ikke klar til at stemme endnu. Jeg har slet ikke sat mig nok ind i det endnu. Faktisk var jeg ikke klar over, at der skal være valg til maj.”Anders Klausen, Fredericia: “Jeg er ikke klar. Jeg synes, at alt det med EU er så ugennemsigtigt. De bestemmer alt for meget. Det så jeg gerne lavet om.”Malene Blaabjerg, Fredericia: “Jeg er modstander af EU, og det er jeg meget afklaret om. Så jeg har besluttet ikke at stemme til maj.”Børge Nielsen, Bøgeskov: “Ja, jeg er klar til at stemme. Og jeg ved også allerede, hvad jeg vil stemme. Også med hensyn til Patentdomstolen.”