Fortsæt til indhold

Ólafur Kristjánsson bliver ny cheftræner i FC Nordsjælland

Efter tre sæsoner med guld, sølv, Champions League og en mulig kvalifikation til Europa League er FC Nordsjælland og Kasper Hjulmand blevet enige om, at tiden er inde til et skifte på cheftrænerposten. Ólafur Kristjánsson overtager rollen som cheftræner

Samfund
Helene Stolle

I den kommende sæson bliver det den succesfulde islandske træner Ólafur Kristjánsson, der bliver cheftræner hos FC Nordsjælland. Det har klubben netop meddelt i en pressemeddelelse.
"Ólafur Kristjánsson er en træner, som på mange måder står for det samme, som vi gør i FC Nordsjælland. Han har i en mindre klub for relativt få midler formået at skabe store og flotte resultater både nationalt og internationalt via talentudvikling og offensivt, angrebslystent possesion-fodbold. Han har således med sit hold vundet både mesterskab og pokaltitlen", fortæller bestyrelsesformand i FCN, Allan K. Pedersen og fortsætter:
"Ólafur er pasioneret omkring arbejdet med unge talenter, og han har været bærende i udviklingen af en lang række af de spillere, der i dag optræder på de nationale A- og U-landshold, balndt andre den nuværende topscorer i den hollandske liga Aldres Finnbogason. Han fik sit gennembrud under Ólafur i Breidablik. Det er en træner, vi længe har følt, ville passe perfekt ind i den måde, vi ønsker at udvikle vores spil og spillere på".
Den kommende cheftræner i FCN glæder sig til de nye opgaver.
"Jeg er begejstret for FC Nordsjælland som fodboldhold og som organisation. Den måde, man på egne præmisser har skabt resultater på og uden for banen er en kæmpe inspiration. Jeg glæder mig enormt til at være med til at videreudvikle klubben, spillet og spillerne. Jeg har kæmpe respekt for det arbejde, Kasper Hjulmand har gjort og gør i FCN, og min ambition er at videreudvikle på det arbejde", lyder det fra Ólafur Kristjánsson, der beskriver sig selv som en træner, der først og fremmest ønsker at vinde kampe.
"Men jeg ønsker samtidig at spille spillet med bolden og at udvikle de enkelte spillere og holdet. Det er, hvad jeg håber, at bidrage med i FC Nordsjælland, som jeg allerede kender rigtig godt", siger han.
Inden Óalfur Kristjánsson kaster sig over opgaven som cheftræner i FC Nordsjælland, har han dog fokus på at gøre arbejdet færdigt i sin nuværende klub Bredidablik, hvor han har været i otte år.
"På torsdag spiller vi Liga Cup finale, og der er et arbejde, jeg ønsker at gøre færdigt og bruge al min energi på", lyder det fra islændingen.