Fortsæt til indhold

"Jeg skal ikke revolutionere noget"

Islandske Ólafur Kristjánsson bliver ny cheftræner i FC Nordsjælland, men der vil ikke ske en revolution, når han tiltræder, siger han

Samfund
Arkiv

FC Nordsjælland skifter som bekendt cheftræner til den nye sæson.
Kasper Hjulmand takker af efter tre år på posten, og islandske Ólafur Kristjánsson bliver den nye chef.
Ólafur Kristjánsson var søndag forbi Farum for at hilse på og se FC Nordsjælland spille mod FC København. Mandag overværede han reserveholdets kamp mod AGF, og her benyttede FCN TV lejligheden til at stille den kommende cheftræner de første spørgsmål om forventningerne til fremtiden i hans nye klub.
"Det bliver ikke sådan, jeg kommer med en revolution. Der skal sammen med resten af trænerteamet bygges videre på det fundamentet, som allerede er rigtig stærkt. Jeg kommer selvfølgelig med nogle nye ideer, men der skal arbejdes videre på det rigtig flotte arbejde, som allerede er lavet", fortæller Ólafur.
46-årige Ólafur Kristjánsson bliver den første udenlandske cheftræner i FC Nordsjælland, og det bliver en træner med passion for spillet.
"Jeg er nok stille og rolig på det ydre, men med et stort temperament, som jeg forsøger at styre i en positiv retning. Det at være fodboldtræner er uden tvivl min passion – og en stor en af slagsen. Jeg glæder mig selvfølgelig ekstremt meget til at komme i gang, men jeg har i første omgang noget, som skal føres færdig på Island, og FC Nordsjælland har også fire kampe tilbage med Kasper ved roret. Det er de ting, som der skal være fokus på, men derfor kan jeg da godt afsløre, at jeg glæder mig meget allerede nu", lyder det fra den nye FCN-træner til FCN TV.