"Der var noget i hans blik, der sagde mig, at han ikke ville slå mig ihjel"

Der var ikke kun tale om et bankrøveri hos Nordea i Holte torsdag formiddag. Få øjeblikke senere udviklede røveriet sig også til et knivoverfald, da 68-årige Hans Guldager forsøgte at stoppe den hætteklædte bankrøver. Hans Guldager havde parkeret sin bil på parkeringspladsen langs S-togsbanen bag Nordea på Holte Stationsvej. Her var han i gang med at smide nogle flasker i en container, da han hører nogen råbe om hjælp.

En kniv i ærmet

"'Stop ham, det er en bankrøver', hører jeg en dame råbe. Da jeg vender mig rundt, ser jeg en sortmaskeret mand komme løbende, og jeg springer spontant frem og griber fat i begge hans overarme. Jeg holder ham fast og kan mærke, at han er senet. Det var nærmest bare biceps og ben," forklarer Hans Guldager om episoden dagen derpå.

"Et øjeblik efter mærker jeg noget og kigger på underarmen, hvor der kommer noget sort frem. Først dér tænker jeg, at jeg er blevet stukket, jeg slipper ham, og han løber. Jeg vidste ikke, at han havde en kniv," fortæller Hans Guldager om bankrøveren, der tilsyneladende havde en kort kniv i hånden gemt under nogle lange ærmer i en sort fleecehættetrøje.

Kort efter kommer en ung dame til undsætning og ringer 112.

Knivstikket viser sig at give et tre centimeter dybt og fem centimeter langt snitsår, som efterfølgende bliver syet med otte sting på Herlev Hospital.

Opkaldet til konen

Hans Guldager havde undtagelsesvist glemt sin mobiltelefon, inden han kørte hjemmefra denne torsdag formiddag. Han kunne derfor ikke komme i kontakt med sin kone Jutta, før han kom til Herlev. Da han endelig kom igennem til sin kone, var det fra et anonymt nummer, længe efter han burde have været hjemme. Så det var naturligvis en bekymret kone, han fik i røret.

"'Hej, det er mig, der er ikke sket noget særligt, jeg har bare prøvet at stoppe en bankrøver og er blevet stukket i armen,' siger jeg til hende, hvortil hun svarer, 'Gudskelov, jeg troede, der var sket dig noget,'" fortæller Hans Guldager, der allerede kan grine af den dramatiske tur til flaskecontaineren.

Et særligt øjeblik midt i hændelsen får nemlig Hans Guldager til at tro, at den ikke sætter sig dybere sår end de tre centimeter i underarmen.

"Da vi står over for hinanden, og jeg har fat i hans overarme, kigger vi hinanden i øjnene, og jeg kan huske, at jeg tænkte 'stakkels fyr'. Jeg undrede mig over, at han søgte øjenkontakt, og på en måde afdramatiserer det hele hændelsen. Man tænker, at det jo er et menneske, og jeg synes, at der var noget i hans blik, der sagde mig, at han ikke ville slå mig ihjel. Jeg tror, det øjeblik gør, at jeg har nemmere ved at gå forløbet igennem bagefter," siger Hans Guldager.

Handler instinktivt

Her dagen efter er det stadig et mysterium, hvad der fik Hans Guldager til at gå i infight med en hætteklædt bankrøver.

"Jeg tænker selvfølgelig, at det ville jeg aldrig gøre en anden gang, men det ved jeg jo ikke, for det var et instinkt. Fornuftsmæssigt havde jeg ikke gjort det, men jeg tror, at hvis man ser et andet menneske råbe om hjælp, og man står i situationen, så reagerer man," fortæller Hans Guldager og reflekterer over, hvor hurtigt livet kan ændre sig.

"Det ene øjeblik står du og putter flasker i en contatiner, og det næste står du over for en bevæbnet bankrøver. Man bliver klar over, hvor skrøbeligt livet er, og selvfølgelig tænker jeg meget over, hvorfor jeg gjorde det," siger han.

Hans Guldager fortæller videre, at det dybe knivstik heldigvis ikke kommer til at give fysiske eftervirkninger.