To unge skoledrenge med en iværksætter i maven
Mød to unge iværksættere fra Galten
Da de var i femårsalderen solgte de lemonade fra deres bod på vejen om sommeren, så lavede de et lille have-firma, hvor de ordnede folks haver.
Derefter begyndte de at videresælge indkøbte ting fra Kina på deres lokale skole. I dag er deres iværksætteri blevet noget mere seriøst.
Nu har de nemlig startet webshoppen Altigadgets.dk op, hvor de sælger mobilcovers og andre ting til mobiltelefoner til folk fra hele landet.
De to unge iværksættere er Casper Christiansen på 15 år og Nicolai Søndergaard på 16 år. Begge kommer fra Galten.
“Vi har startede Altigadgets.dk op, fordi vi tænkte, at nu ville vi prøve noget mere seriøst,” fortæller Nicolai Søndergaard.
TJener godt på det
“Det er gået meget hurtigt, siden vi for halvanden måned siden startede webshoppen op. Vi tjener lige nu op til 3.500 kroner om månenden på det,” fortæller Casper Christiansen meget stolt.
Det må også siges at være en fin forretning for de to unge drenge fra Galten, som begge kun går i helholdsvis 8. og 9. klasse på Skovbyskolen i Galten.
Men selvom hjemmesiden allerede har fået succes, og forretningen kører fint, så er de på ingen måde tilfredse endnu.
Vil gerne kunne leve af det
“Vi vil gerne have at det vokser sig rigtig stort, så vi måske kan leve af det,” fortæller Nicolai Søndergaard.
Og det er Casper Christiansen ikke i tvivl om, nok skal lykkes for dem.
“Når vi nu er startet allerede nu, og hvis vi bliver ved, til vi er 30-40 år, så er det rigtig lang tid, vi har til at lave udviklinger på det,” fortæller han.
Indtil videre kører de webshoppen som en hobby ved siden af skolen. Tiden vil vise, hvor stor, den kan nå at blive.