Wellness til hele kroppen
Fire aktive erhvervskvinder er tilsammen et wellnesscenter fordelt på to adresser
Heidi Nørgaard og Bibi Jokumsen har i tre år kørt parløb i Top to Toe i Drastrup, Heidi Nørgaard med hudpleje og fodpleje og Bibi Jokumsen som frisør og negletekniker. Nu har de udvidet med Tina Svanholm, massør, og Pernille Betzer, spray tan og hairextences.
Ebeltoftvej og Gl. Grenåvej
Det betyder samtidig, at de må udvide til to adresser. Heidi Nørgaard og Tina Svanholm deler en klinik på Ebeltoftvej 9, mens Bibi Jokumsen bliver på den hidtidige adresse Gl. Grenåvej 219, hvor Pernille Betzer rykker ind og indretter sig i et lokale ved siden af Bibi Jokumsens frisørsalon. Denne hedder herefter Salon Top to Toe.
Tina Svanholms virksomhed hedder www.djursmassøren.dk, og Heidi Nørgaard har valgt at vende tilbage til navnet Klinik Natura, som hendes klinik hed, inden hun slog sig sammen med Bibi Jokumsen i Top to Toe. Der er kun kort afstand mellem salonen og klinikken.
“Så nu er vi fire, der kan dække hele kroppen - ja, faktisk a la et wellness-center. Det ville være optimalt kun at være ét sted, men pladsmæssigt går det desværre ikke,” smiler Heidi Nørgaard.
På Gl. Grenåvej har Bibi Jokumsen som nævnt fortsat frisørsalon og negleteknik. Med Pernille Betzers ankomst kan man også få sat nye længder til sit hår med hairextensions, og man kan få ekstra glød til kroppen med spray tan. På sigt er det også planen, at hun skal overtage posten som negletekniker efter Bibi Jokumsen. Det er også Pernille, der ordner regnskaberne, idet hun har en baggrund som bogholder.
I klinikken på Ebeltoftvej tilbyder Heidi Nørgaard ansigtsbehandlinger, bryn og vipper, voksbehandlinger og fodpleje. Tina Svanholm tilbyder dybdegående massage og wellness-massage.
“Det er alt, lige fra herren på 83 til eliteløberen, der skal have sportsmassage til arbejdsskader, graviditetsmassage eller andet.”