Fortsæt til indhold

Cecilie fra MGP til fest i børnebyen

Lokalt sangtalent underholder i Glesborg

Samfund
Anette Bonde

Cecilie Vahle, Ørum, fik en flot andenplads ved Børnenes MGP i 2013. Nu er hun aktuel igen ved at være kommet videre i TV2's Voice Junior. Støtteforeningen for Glesborg Børneby har fået hende på programmet ved børnebyfesten lørdag 10. maj i Glesborg Bypark, hvor hun synger og giver autografer klokken 12.45.

Program med optog, bugtaler og meget andet

Festen starter med et karnevalsoptog fra Glesborg Kirke klokken 10. Dagen byder desuden på bagagerumsmarked, sponsorcykelløb, krolf, brandbil fra Djurslands Brand og Redning, opvisning med Bekker Danseskole, bugtaleri med Peter Nørgaard og hans drage Dennis, kageauktion og sang med Cathrine og Christian.
Dagen igennem er der åbent i kaffehuset, Nørre Djurs Håndboldklub og Bønnerup Sejlklub har aktiviteter, børn kan sælge legetøj fra et medbragt tæppe, og så er der sponcorcykelløb. Alle indtægter går til støtteforeningen.
I tilfælde af regn foregår Børneby Festen i Nørre-Djurs hallen.