Iværksætteri er blevet hipt
Af Jonas Wrede Hansen
Ifølge tal fra Erhvervsstyrelsen er antallet af unge iværksættere mellem 15 og 20 år steget fra 243 til 353 i løbet af de seneste 10 år.
“Det er blevet hipt at starte noget op selv.” Sådan fortæller Christian Walther, der er formand for Dansk Iværksætter Forening, om grunden til at flere og flere unge ligesom Casper Christiansen og Nicolai Søndergaard fra Galten tager mod til sig og kaster sig ud som iværksættere.
“Det er helt klart en positiv tendens, at flere og flere unge tør starte noget op selv, så længe de ikke bare gør det for at kunne kalde sig for iværksætter. Det skal være for at tjene penge,” fortæller han.