Presset igennem af EU

Ligelønsbestemmelser i danske overenskomster er en af de regler, der går længst tilbage i historien om EU og EU's indflydelse på den danske model.
“Allerede i 1975 kom EU med et direktiv om ligeløn, hvor den væsentlige ændring var, at kvinder og mænd skulle have samme betaling for samme arbejde, der har samme værdi.
Det ville arbejdsmarkedets parter imidlertid ikke skrive ind i deres overenskomster," forklarer Henning Jørgensen, som er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Vi ved bedre

Efter hans opfattelse skyldtes modstanden, at hverken de danske arbejdsgivere eller fagforeningerne ville give slip på deres frie ret til at lave aftaler med hinanden.
Sagt på en anden måde: Både chefer og lønmodtagere sagde til sig selv og omverdenen: "Vi skal nok selv finde ud af det her i Danmark. Vi ved bedre!"
Ikke nok med det: Den danske regering var ligeledes af den opfattelse, at de ligelønsbestemmelser, der var i danske overenskomster, var gode nok, som de var.
Omdrejningspunkt for uenigheden var EU's krav om, at løn for arbejde, der er det samme og “tillægges samme værdi”, skal være den samme for kvinder og mænd.
Både arbejdsgivere og fagforeninger - og altså også den danske regering - mente, at det allerede var sådan med de aftaler, de selv havde lavet med hinanden.

Ville ikke makke ret

Derfor var der i Ligelønsloven fra 1976 ingen formulering om, at arbejde af "samme værdi" skulle aflønnes lige for kønnene.
Danmark ville ganske enkelt ikke makke ret.
Det fik EU til at miste tålmodigheden til sidst:Danmark blev hevet for EU-Domstolen, så striden kunne få en løsning.
Holdningen i EU var, at danskernes egentlig godt kunne have ret i deres påstand om, at deres aftaler om ligeløn var dækkende for EU's krav. I hvert fald for de mennesker, som arbejdede på en arbejdsplads, hvor en af overenskomsterne på det danske arbejdsmarked. var gældende.
EU mente dog ikke, at Danmark dermed beskyttede de lønmodtagere, der ikke var organiserede i en fagforening eller dækket af en overenskomst.

Dansk lov måtte ændres

Den holdning fik EU medhold i i en dom fra 1985.
Resultatet blev, at den danske lov om ligeløn måtte skrives om. Bagefter er EU-direktivet og den ændrede ligelønslov blevet indarbejdet i de danske aftaler.
Det gjorde arbejdsmarkedets parter så selv, og kunne på den måde fastholde princippet om, at de selv laver aftaler på danske arbejdspladser
Da ligelønsstriden mellem EU og Danmark var under behandling, var omkring 85 % af alle lønmodtagere omfattet af en overenskomst. I dag er tallet noget lavere, omkring 80 %.