Henning Carlsen VVS med i landsdækkende fejring
KØGE: Henning Carlsen VVS A/S på Tømrervej 1 i Køge er blevet certificeret Bosch Climate Partner. Der findes nu 100 af slagsen i Danmark og det markeres med en landsdækkende happening, som betyder en ekstra bonus ved køb af en ny varmeløsning.
Bosch Climate Partner er installatører af gasfyr og varmepumper, som i samarbejde med Bosch lægger ekstra vægt på installationer af høj kvalitet.
Overvejer du at investere i en varmeløsning i den kommende periode kan du få en ekstra bonus ved at vælge en varmeløsning hos Henning Carlsen VVS A/S. For at markere at der nu findes 100 Bosch Climate Partner installatører i Danmark, er der i øjeblikket en Bosch Akku-Skruemaskine til de 5 første kunder, som køber en ny varmeløsning.
En markering af samarbejdet
Det var for Henrik W. Hansen VVS i Kastrup, at champagnepropperne sprang, da de blev optaget som Bosch Climate Partner nummer 100 og hos Henning Carlsen VVS A/S er der glæde over at kunne deltage i fejringen af det landsdækkende samarbejde:
- Jeg føler, at vi ved at være med i Bosch Climate Partner samarbejdet får ekstra gode muligheder for at uddanne os og specialisere os. Det kommer i sidste ende vores kunder til gode, som med den rette rådgivning kan spare mange penge på varmeregningen. Derfor er vi også glade for at kunne markere vores samarbejde med denne happening og være en del af Bosch Climate Partner, siger indehaver Thomas Thyge fra Henning Carlsen VVS A/S.
Som Bosch Climate Partner lever Henning Carlsen VVS A/S op til en række krav indenfor uddannelse, kvalitet og kundeservice, hvilket sikrer forbrugeren en kompetent installation, kvalificeret rådgivning og god service.
Når der er tale om større investeringer som varmeløsninger, såsom varmepumper eller gaskedler kræver det at installatøren har en dybdegående viden om de produkter som de installerer, og at de forstår at instruere kunden korrekt, for at sikre den bedste økonomi og levetid på den valgte varmeløsning. Det er også et af de parametre, som Thomas Thyge fra Henning Carlsen VVS A/S lægger vægt på.
- At vælge den rette løsning til hjemmet, når det angår vand og varme, kan være meget komplekst, derfor er vi glade for via vores samarbejde med Bosch at have et kvalitetsmærke at tilbyde, men også at have muligheden for hele tiden at dygtiggøre os, så vi kan rådgive og servicere vores kunder på bedste vis.
pm