Påsken begynder med camping

Jeg må indrømme, at jeg tænkte, at det var et godt pædagogisk trick, da jeg forsøgte at inddrage minikonfirmanderne i undervisningen med spørgsmålet:
"Er der nogen af jer, der ved, hvad påsken begynder med?"
Min tanke var, at vi i dag skulle tale om, hvorfor vi fejrer påske, og børnene skulle selvfølgelig høre hele den fantastiske og store beretning.
De skulle høre om Jesus, der sammen med disciplene kom til Jerusalem palmesøndag, og hvor folk stimlede sammen jublende og nysgerrige, som når dronning Margrethes kortege med krone-biler kommer forbi.
De skulle høre om, hvordan han fire dage senere, skærtorsdag, spiste for sidste gang sammen med sine venner.
Om hvordan han samme nat blev forrådt af én af sine egne, og hvordan han næste dag, langfredag, blev ydmyget, tortureret og til sidst henrettet.
Og så skulle de selvfølgelig høre om påskemorgen, hvor graven var tom, fordi Jesus var blevet rejst op fra døden.
Umiddelbart lyder det ikke som en historie for børn, og det var da heller ikke den historie, børnene forbandt med påske.
For efter spørgsmålet om hvad påsken begynder med, kom svaret straks fra en lille pige: ”Påsken begynder med, at min far pakker bilen, og vi kører til Tyskland på camping”.
Påsken indleder campingsæsonen, og er man hjemme fyldes dagene ud med havearbejde og hyggelige familiefrokoster med påskesild og påskebryg.
Men påsken er først og fremmest den tid på året, hvor vi fejrer, at livet er stærkere end døden. Det er en fest værd i haven, i campingvognen og i kirken. Og ligesom det er langt sjovere at være på camping, end at høre om det, er det langt mere meningsfyldt at følge påskens mættede forløb i kirken, end at læse om det i avisen.
Påsken begynder med camping og ender ved opstandelsen. Glædelig påske!