Fortsæt til indhold

KFUM-spejderne bygger bålhytte

Ny stor bålhytte ved spejderhytten på Reimersvej i Auning

Samfund
Anette Bonde

KFUM-Spejderne i Auning er i øjeblikket ved at bygge en bålhytte, der efter planen er færdig, når spejderne fejrer 70 års jubilæum 21. juni. Bålhytten, der bliver på 45 kvadratmeter, bygges i et lille skovstykke i forbindelse med spejderhytten ved Reimersvej.
Arbejdsgrupen udgøres af en gruppe frivillige ledere og nogle af forældrene. I løbet af påskedagene fik de rejst de bærende stolper, der blev lagt spær og hjælpespær, og tagbrædderne blev lagt op.
Nu venter tagbelægning og beklædning af siderne.
Projektet er støttet økonomisk af Friluftsrådet, ELRO-fonden, Rougsø-Sønderhald Y's Men's club og Sparekassen Kronjylland. Derudover har udlejningsfirmaet Pizzner stillet maskiner til rådighed for byggeriet.