Paraply Ønskes: Infospot
Thorsø Tungelund IF har taget initiativ til et samarbejde med en stor del af byens øvrige foreninger og institutioner. Inviteret blev Thorsø Håndværker og Borgerforening, Thorsø Rideklub, Thorsø Pavillon, Tungelund Badet og Tungelund Aktivitetscenter til et samarbejde på tværs. Idégrundlaget var, at det jo er de samme borgere, man “kæmper” om at få til at komme til arrangementerne, så hvorfor ikke koordinere de ting, alle bruger en masse kræfter på??
Søger penge
Første idé var en fælles hjemmeside for ét samlet Thorsø.
”Vi arbejder på en fælles hjemmeside, og det skal nok lykkes,” siger Henrik Hvam fra TIF og føjer til: Vi talte om flere forskellige løsninger på kommunikation, men igen og igen vendte vi tilbage til en digital infostander centralt placeret i Thorsø. En digital infostander er dyr, så vi er i kontakt med kommunen, både med henblik på tilladelse til at etablere denne, samt finansieringen. Samtidigt har vi søgt et par fonde om tilskud til etableringen af den,” slutter Henrik Hvam.