Ville jeg få en dreng hjem fra krig, som jeg ikke kunne kende?

“Min verden gik helt i stå.”
Sådan beskriver Anja Madsen fra Smørumnedre det, da sønnen ringede og fortalte, at nu skulle han i krig.
“Det var en mandag i september i 2012 ved frokost-tide. Stefano ringede og sagde, at han havde fået et tilbud om at blive udsendt i januar 2013 som soldat i Helman i Afganistan, og han skulle give svar to dage efter. Han var på øvelse i Jægerspris, og jeg spurgte, om han ikke kunne komme hjem, så vi kunne tale om det. Det var ikke muligt, men det blev alligevel sådan, at han første skulle give svar mandagen efter. Vi fik talt om det hele, og han sagde nej tak, fordi han synes, det var med for kort varsel,” fortæller Anja Madsen.
Men allerede en måned efter får Stefano et nyt tilbud om udsendelse, og denne gang kan han ikke sige nej. Igen går verden helt i stå for Anja Madsen.
“Det kom bag på mig, at jeg fik nøjagtigt de samme følelser. Jeg troede, jeg var bedre forberedt på, at det ville ske. Jeg følte afmagt og følte, at det hele var ude af mine hænder,” siger Anja Madsen.

Følelser bliver til bog

Det er de mange følelser omkring hendes 21årige søns udsendelse i seks måneder, der er blevet til bogen “Mit barn skal i krig”, som udkommer 8. maj. I første omgang skrev Anja Madsen sine følelser ned på papir for at bearbejde dem. Men da det var blevet til 30 - 40 sider, og hun opdagede, at der faktisk ikke fandtes en bog, der fortalte, om de frustrationer, der er, når en mor sender et barn i krig, så besluttede hun sig for at skrive bogen.
“Hvis mine erfaringer kan hjælpe andre familier, så er det godt. Man står som mor og familie i denne situation i et stort sort hul. Jeg tror på, det kan hjælpe andre, der komme i samme situationen at kunne læse, hvordan andre reagerede. Jeg tror, at de vil genkende det, jeg følte,” fortæller Anja Madsen og fortsætter:
“Mine frustrationer og min angst eskalerede jo tættere, vi kom på dagen, Jeg havde nærmest stresssymptomer. Nogle dage kunne jeg ikke huske en dyt, og jeg følte, at jeg gik rundt i et zumbi-land. jeg var ikke glad - jeg var ikke sur. Jeg tror, det er svært at forstå det, hvis man ikke selv er i situationen,” siger hun.
Bogen fortæller også om, hvordan mor og søn forbereder sig til, at sønnen skal i krig - både mentalt og helt praktiske ting.
“Vi skulle forberede hans begravelse, hvis han nu ikke kom hjem i live. Stefano spurgte mig blandt andet, om jeg vil bære hans kiste. Jeg stivnede og sagde, at det ville jeg gerne, men jeg troede ikke, jeg ville være i stand til det. Vi skulle også finde ud af, hvad der skulle stå på gravstenen. Det var hårdt,” siger Anja Madsen.

Den største frygt

Det, som Anja Madsen frygtede mest, var, hvordan Stefano ville være, når han kom hjem.
“Ville jeg få en dreng hjem fra krig, som jeg ikke kunne kende - som var helt anderledes både fysisk og psykisk i forhold til, da han tog af sted. Men jeg kan genkende ham uden problemer. Han er blevet mere voksen og mere ansvarbevidst - det er alt.” siger hun.
Når Anja Madsen ser tilbage, så er der ikke noget, hun ville være foruden.
“Hvis du havde spurgt mig, før Stefano tog af sted - ja så ville jeg gerne have undgået det hele, men det vil jeg ikke nu. Vi har fundet ud af så meget om hinanden. Vi er blevet styrket som mennesker, og vi er begge vokset indeni. Vi er blevet mere ærlige og blevet meget bedre til at prioritere tingene i livet,” siger Anja Madsen.
I dag er Stefano 22 år. Han stoppede i militæret i december 2013 og har i dag et job. Planen er, at han skal begynde på en uddannelse i løbet af i år. Stefano ønsker ikke at få sit efternavn offentliggjort - hverken i bogen eller i avisen. Hvis du vil vide mere om Anja Madsen og havde gode råd, så besøge www.mitbarnskalikrig.dk.