“Nogle MÅ have set far”

Der er stille i rækkehuset i Stavtrup. Stemmerne er afdæmpede. Øjnene er matte og trætte.
På 13. døgn forsøger 68-årige Jørn Poulsens børn at begribe, hvor deres far er forsvundet hen.
“Hvordan kan man bare forsvinde?”
Spørgsmålet dukker op igen og igen.
“Nogle må da have set noget! Det er så uvirkeligt det her, og det tærer på kræfterne hele tiden at tænke over, hvor han kan være,” siger Jørn Poulsens datter, Rikke Eirby, uforstående.

Står helt uden spor

24. april omkring klokken 11.30 låste Jørn Poulsen døren til hjemmet på Lykkendalsvej i Brabrand og lagde nøglen på det faste gemmested. Herefter bemærkede en nabo, at han cyklede væk på en sort Kildemoes damecykel. Med sig havde han alle sine sovepiller samt piller mod nervesmerter og Panodiler. Tilgengæld havde han ikke sin pung, mobil, insulin og antidepressive medicin med.
Siden er der ingen spor af faderen overhovedet.
“Første tanke er selvfølgelig, at han har villet tage sit eget liv, men den dosis, som han har med sig, er ikke dødelig - så hvad så nu?” Siger Rikke Eirby og fortsætter:
“Uvisheden er det værste - det er frygteligt! Vi vil gerne have lov at sørge, hvis det er det, vi skal, men indtil da bevarer vi håbet.”
Uvisheden er nemlig et tveægget sværd, for selvom den er ulidelig, giver den samtidig familien håb. Håb om, at faderen stadig er i live og blot har brug for ro. Men det er svært at bevare håbet, i takt med at dagene bare går og går uden et eneste spor.
“Det er som at balancere på en vægt med sorg og håb på hver sin side, hvor sorgen lige så stille begynder at vippe ned,” siger Rikke Eirby.

Opfordring: Hold øje!

Familien har sammen med masser af frivillige, politiet og Hjemmeværnet undersøgt hele lokalområdet, og de fortsætter indtil videre ufortrødent med at holde eftersøgningen i gang.
“Vi ved jo godt, at interessen fra medier og frivillige bliver mindre og mindre dag for dag,” siger sønnen Rune Eirby Poulsen.
Derfor kæmper de med at holde interessen i kog blandt andet med Facebook-siden 'Hjælp med at finde vores far'.
Om og om igen forsøger de at sætte sig ind i faderens tanker. Han havde på forsvindingstidspunktet været stærkt depressiv i en måned. På den tid er han gået fra at være super social til ikke længere at kunne holde synet af mennesker og huse ud.
Derfor tror familien også, at han befinder sig et sted uden særlig mange mennesker, og politiet mener, at han formentlig befinder sig i lokalområdet.
Men hvor?
Familien opfordrer alle til at holde øje, hvor end de kommer - specielt efter den sorte Kildemoes damecykel.
“Når I færdes ude, så gå gerne lidt uden for stien og hold øje!” Appellerer børnene.
Desuden opfordrer de alle til at dele deres Facebook-side og til derfra at printe en efterlysning ud, som kan deles rundt eller hænges op.