Hvad skal vi da gøre med alle de gode ideer

Wavin-direktør Per Dollerup Mikkelsen og flere virksomhedsejere i Favrskov taler varmt for en fælles patentdomstol i EU, mens andre er uenige.
Derfor arrangerer socialdemokraterne og Venstre et orienterings-og debatmøde om emnet.
Der er Hans Jørgen Pedersen, formand for Socialdemokraterne i Favrskov Vest, der er tovholder for mødet, der holdes 19. maj klokken 19.00 i Hammel Idrætscenter. Der er fri adgang.
“Det her er ikke ment som et politisk møde, men som et debatmøde, hvor du som vælger og borger kan bliveklogere på, hvad en samlet EU-patentdomstol vil kunne få af betydning for Danmark,“ forklarer han.
Der vil utvivlsomt komme en del politikere til mødet, men Hans Jørgen Pedersen håber at især almindelige vælgere i Favrskov-området vil tage imod tilbuddet om regulær information om hvad der vil ske, hvis en fælles patendomstole i EU bliver en realitet.
Det er nemlig det, vi som borgere, skal stemme om 25. maj, udover at vi skal have fundet EU-parlamentsmedlemmer til EU-parlamentet.
Både Venstres Aleksander Aagaard og socialdemokraternes Lasse Quang Rasmussen dukker op. Begge er kandidater til EU-valget 25. maj.
Hvad stemmer vi om?
Med den nye patentreform kan alle borgere og virksomheder i EU med blot én ansøgning få godkendt et patent i de lande i EU, der er med i aftalen om en patentdomstol. Det patent kaldes for enhedspatentet. Danmark har sagt, at vi gerne vil være med i enhedspatentet, men det kan vi kun, hvis vi også er med i aftalen om den fælles patentdomstol.
En fælles patentdomstol er en domstol, der skal dømme i sager, hvor man er uenig om et patent. F.eks. hvis nogen prøver at tjene penge på et patent uden at have fået tilladelse fra den, der ejer patentet. Ejeren af et patent kaldes også patenthaveren. I dag afgøres sager om patenter af domstolene i hvert enkelt land. Flertallet af medlemslande i EU ønsker at indføre en fælles patentdomstol for at uenigheder om patenter kun skal behandles ét sted, selv om de vedrører flere lande.
Selve patentdomstolen er i princippet ikke en del af EU-samarbejdet, da domstolen etableres på baggrund af en såkaldt mellemstatslig aftale mellem deltagerlandene uden om EU's institutionelle system. Domstolen bliver heller ikke en EU-institution.
Vi skal stemme, om Danmark skal være med i en aftale om en fælles patentdomstol, som gælder for de EU-lande, der ønsker at være med.
Et ja betyder, at alle borgere og virksomheder i EU med blot én ansøgning kan få godkendt et patent i de lande i EU, der er med i aftalen om en patentdomstol.
Et dansk nej betyder, at den fælles patentdomstol og enhedspatentet ikke kommer til at gælde i Danmark. Den fælles patentdomstol og enhedspatentet vil dog stadig gælde i de EU-lande, som indgår aftalen og fortsætter uden Danmark. Personer og virksomheder i Danmark må altså gerne bruge enhedspatentet og søge ét sted om at få godkendt et patent i de EU-lande, som er med i aftalen. Enhedspatentet gælder bare ikke i Danmark, så her skal personer og virksomheder også søge om et dansk patent, som man gør i dag. Personer og virksomheder kan også få afgjort sager om enhedspatentet ved patentdomstolen, selv om det bliver et dansk nej.
Hvad sker der, hvis folkeafstemningen resulterer i et ja?
Det bliver billigere og nemmere at tage patent og beskytte det i de lande, der sammen med Danmark er med i aftalen.
Med blot én ansøgning kan man få godkendt et patent i de lande i EU, der er med i aftalen om en patentdomstol.
Med en en fælles patentdomstol skal uenigheder om patenter kun behandles ét sted, selv om de vedrører flere lande.