»Guld værd, for det var i den grad kaotisk til tider«

»Helt Fantastisk!«

De to ord nærmest flyver ud af munden på både Ditte Søstrøm, Maria Slebo Karentius Freund og Louise Hermoso Garcia Schjørring. Den glade reaktion kommer oven på nyheden om, at forældre til tvillinger nu har ret til 26 ugers ekstra barsel. Fælles for de tre kvinder er nemlig, at de enten venter eller har tvillinger.

Hidtil har de 26 ugers ekstra barsel været forbeholdt forældre til trillinger (eller flere). Sådan har det været fra 1. januar i år, men tvillinge-forældre fik altså ikke samme ret – indtil nu, med vedtagelsen af finansloven for 2023.

Fem millioner kroner er afsat i 2023. 48 millioner i 2024 og 95 millioner kroner årligt fra 2025. Hvornår den nye ordning træder i kraft, er endnu ikke på plads.

»Jeg er sindssygt glad for det her. Jeg er så glad for, at politikerne endelig ser behovet. Jeg ved godt, at det er et svært puslespil at få pengene til at gå op, men det her handler jo om at give nogle små mennesker den bedste start på livet,« siger Maria Slebo Karentius Freund fra Hadsten, som er mor til Alma og Magnus på 17 måneder.

»Det er intet mindre end fantastisk – jeg er så glad på kommende tvillinge-forældes vegne. Vi kunne virkelig godt have brugt 26 ugers ekstra barsel. Det ville have været guld værd – meget endda. For det var i den grad kaotisk til tider,« siger Louise Hermoso Garcia Schjørring fra Thorsø. Hun er mor til Hector og Rosalia på to år og desuden Gabriella på seks år.

For Ditte Søstrøm er situationen lidt en anden. Hendes tvillinge-piger ligger nemlig stadig i maven og gør først deres entré senest 5. juni.

»Vi venter spændt på at finde ud af, om den ekstra barsel også kommer til at gælde for os, men uanset hvad er det fantastisk,« siger hun.

Ofte overlevelse

Louise Hermoso Garcia Schjørring lægger ikke skjul på, at Hector og Rosalias ankomst på samme tid var kaotisk – ikke mindst fordi der også var en storesøster at tage hensyn til. Desuden blev tvillingerne taget ved kejsersnit, så hun måtte ikke gå og løfte i begyndelsen.

Hendes mand havde de sædvanlige to ugers barsel og derefter to ugers egenbetalt ferie, men det rakte ikke.

»Det var jo nødt til at være nok, men nej, det var det reelt set ikke. Det var meget hårdt at stå alene med to nyfødte og et ar, der ikke var helet ordentligt. Og oveni skulle jeg have storesøster afsted i børnehave,« fortæller hun.

Hun forklarer, at barslen med datteren Gabriella var præget af en helt anden ro:

»Men med tvillingerne var det ofte overlevelse at skulle gennem dagen. Og det er synd, at det skal være sådan. Jeg var presset på at tale med begge to og dele tiden ligeligt mellem to. Der er jo ikke noget, en mor heller vil, end at være tilstrækkelig, og det er enormt frustrerende, når det bare ikke kan lade sig gøre. Hvis vi begge havde været hjemme, ville hele oplevelsen have været anderledes og ikke så presset altid. Jeg ville også have haft mig selv meget mere med mentalt,« siger hun og tilføjer:

»Selvfølgelig har der været virkelig mange gode stunder, men der var også tider, hvor jeg var kørt ned. Nogle gange, når jeg i dag ser billeder af en fantastisk stund, kan jeg måske ikke helt huske situationen, for jeg var så presset på det tidspunkt. Så på den måde er der nogle specielle øjeblikke, som er gået lidt ”forbi mig”.«

Louise Hermoso Garcia Schjørring kom desuden ikke meget ud under barslen, for det var svært at finde energien og overskuddet til det. Derfor blev mødregruppe også valgt fra med det samme.

»Det kunne kun lade sig gøre at komme ud af huset, når min mand var hjemme i weekenden, for der er så meget arbejde i at tage ud af huset med to.«

En verden til forskel

For Maria Slebo Karentius Freund var barslen med tvillingerne Alma og Magnus lidt anderledes. Hendes mand var nemlig studerende og kunne udskyde et semester. Derfor var han hjemme i ni måneder.

»Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle have været alene med dem hver dag. Hvis jeg havde været alene, tror jeg faktisk ikke, at jeg ville være endt almindelig rent psykisk,« siger hun og fortsætter:

»Fordi vi var to, kunne vi gå til babyrytmik og babytumling. Det ville jeg slet ikke kunne overskue, hvis jeg havde været alene. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg ville være kommet særlig meget ud. Så det var guld værd, at vi begge var hjemme. Det betød jo også, at min mand var nøjagtig lige så godt inde i alle rutinerne.«

Maria Slebo Karentius Freund mener, at det er de første fire-fem måneder, hvor det er allervigtigst at være to. Derfra bliver det så småt nemmere.

For Ditte Søstrøm vil barslen læne sit lidt op ad Marias. Dittes mand er nemlig selvstændig.

»Han vil kunne arbejde meget hjemmefra, og så må vi klare os, så godt vi kan med hjælp fra familie. Jeg tænker, at vi er mere privelegeret, end så mange andre.«