Fortsæt til indhold

Sommerhusejere skifter tag som aldrig før

Siden sommer- og fritidshuse kom ind under BoligJobordningen, er renoveringstempoet for alvor skudt i vejret

Samfund
Kim Schou

Da BoligJobordningen sidste år blev udvidet til også at omfatte renoveringer af sommer- og fritidshuse, er der kommet fart på ombygningsprojekterne i de danske sommerhuse. Mange vælger at udnytte håndværkerfradraget til istandsættelse og vedligeholdelse af sommerhuset, fx ved at få udført forskellige reparationer eller andre fornyelser af husets indre og ydre rammer.
At sommerhusejerne rører på sig i langt højere grad end tidligere, mærkes tydeligt hos både håndværkerfirmaer og leverandører til byggebranchen.
En stor del af de danske sommerhuse er designet med bølgeplader som originalt tag og har derfor også en tagkonstruktion, som passer sig bedst til denne form for et let tag. Mange af disse huse er fra 1970erne og '80erne, og deres tage står derfor i disse år over for en udskiftning, og der spiller håndværkerfradraget en stor rolle.

Billigere end forventet

Mange sommerhusejere har en forkert opfattelse af prisniveauet på sådanne udskiftningsprojekter:
Et tagskift kræver faktisk ikke særligt mange håndværkertimer. Et tagskift på gennemsnitligt sommerhus på 80 m2 tager to håndværkere to dage, og at hele projektet således kan laves til omkring 60.000 kr.. Herefter kommer fradraget på ca. 10.000 kr., så vi ender på omkring 50.000 kr. Så det er faktisk slet ikke så dyrt at bygge i Danmark, som mange måske går og tror.
Der er i dag ca. 200.000 sommerhuse i Danmark, hvoraf mange blev bygget i 1970erne.