Lynhurtig politimand fanger irakisk pizza-mand
27-årig iraker forsøgte at flygte fra sin arbejdsplads, hvor han arbejdede ulovligt
Kim S. Andersen
En 27-årig irakisk mand blev onsdag aften anholdt i forbindelse med en kombineret aktion mod social dumping, foretaget af Østjyllands Politi, SKAT og Arbejdstilsynet.
I forbindelse med kontrol af et pizzeria i Aarhus Nord bemærkede kontrolpersonalet, at en mand meget hurtigt løb fra stedet. Han blev eftersat af en hurtigere politimand, og blev anholdt.
Det viste sig at være en irakisk mand, som havde søgt og formentligt fået afslag på asyl i Sverige. Pågældende er sigtet for ulovligt ophold og fremstilles nu i retten med henblik på udvisning.