Om rutsjebaner - om frihed - og om at være bundet

I Tivoli Friheden er der en rutsjebane, der er 400 meter lang og 25 meter høj, farten kommer op på 70 km/t, og i løbet af turen bliver du vendt rundt tre gange, så du kører med hovedet ned og benene op.
Selv kunne jeg ikke drømme om at sætte mig op i sådan en rutsjebane. Men andre føler det som den ultimative frihed. De føler et skønt sug i maven, når de suser af sted uden jordforbindelse og kan tage ti ture i træk.
Men jeg tror ikke, at nogen ville gå op i rutsjebanen, hvis de ikke var spændt godt fast og kontrolløren havde været henne og tjekke, om sikkerhedsbøjlen var forsvarligt låst.
Der er altså noget, der holder dem fast, og sørger for, at de ikke falder ned og slår sig selv ihjel. De er frie, men samtidig bundet.
"Sandheden skal gøre jer frie." Sådan siger Jesus i dét evangelium, der skal læses i kirken på søndag. Men samtidig siger han, at vi er bundet. Måske lyder det som en modsætning – men egentlig handler det om det samme som med rutsjebanen i Tivoli:
Når vi er bundet til Gud, så er vi samtidig frie. For så ved vi, at uanset hvordan vores liv end arter sig, så er der aldrig noget, der kan skille os fra Guds kærlighed.
Dét, er den sandhed, der kan gøre os frie. God tur i livets rutsjebane!