’Jobbet har betydet ALT’

Om få dage går bukkejagten ind. Overalt i landet vil naturelskere med jagt i blodet betræde skove, enge og marker og lede efter en skydeværdig buk. Det er også tilfældet på godset Ryegaards jorde, nærmere bestemt i Ordrup skov. Men før bankdirektøren og forretningsmanden, som har lejet konsortiet, kan gå på jagt netop her, har Kjeld Larsen banet vejen for dem.
72-årige Kjeld Larsen har med andre ord passet skovarealet med blandt andet fodring af vildtet, opdræt og udsætning af fasaner og ænder, samt holdt rævebestanden nede.
“Det er et kæmpe arbejde, og det er en forretning for godser som Ryegaard og Trudsholm at leje jagten ud. Man kan sige, at jeg får det til at lykkes ude i naturen, blandt andet ved at finde og udpege de gode bukke, som har haft et godt liv og derfor nu er afskudsbukke, ” fortæller Kjeld Larsen. Han forklarer, at en afskudsbuk kan være op til seks-syv år gammel.
Larsen peger hen på væggen i kontoret, hvor resultaterne af jagter gennem mange år pryder.
“Du kan se på opsatsen, at dette er en seksender. Det er dem, jeg vil have, at de skyder. Jeg bliver sur, hvis de går hen og skyder en gaffelbuk, det vil sige en buk som er to-tre år gammel.” Larsens smil blegner, man er ikke i tvivl om, at denne mand mener, det han siger, og ikke mindst at han brænder for sit job.
“Jobbet har betydet alt for mig. I min familie har vi haft forskellige udfordringer gennem årene. Men skoven er mit frirum. Når jeg sætter mig ud i bilen og er ude i skoven, så glemmer jeg alt andet.”
Kjeld Larsen har i 40 år været skytte på Ryegaard og Trudsholm Godser, og det er årsagen til, at Lokalavisen denne regnvejrsvåde onsdag formiddag sidder hjemme i hans stue.
Egentlig skulle vi have mødtes ude i skoven, der hvor det hele er foregået de sidste 40 år. Men selvom Kjeld Larsen ikke lader sig begrænse af det danske forårsvejrs luner, så er det trods alt behageligere at fortælle om sit liv hjemme fra den lune dagligstue i Kr. Sonnerup.
“For nylig havde jeg valget mellem at give afkald på Skydebanen på Ryegaard Gods, som jeg har passet i 40 år, eller jagten. Jeg havde ikke lyst til at slippe det hele. Så jagten vandt.”

En mand med meninger

Da der for nylig var afskedsreception for Kjeld Larsen på Ryegaard Gods holdt godsejer Johan Scheel en tale. Blandt andet gav han udtryk for den store respekt og tillid, han havde til Kjeld Larsen.
“Jeg er nok ikke altid lige nem. Jeg har mine meninger, men jeg kan også tage fejl og sige undskyld.”
En af de ting, som Larsen står helt fast ved, er hans holdning til, hvordan man går på bukkejagt.
“Man bør kun skyde råvildt med riffel, det vil sige en kugle. Jeg er modstander af at skyde råvildt med hagl, for der sker alt for mange anskydninger. Det vil sige, at mange rammer, uden at sige det.” Larsen holder en lille tænkepause, inden han fortsætter:
“Hvis bare folk var ærlige, så kunne vi rekvirere en sveiserhund, som kan lede os hen til vildet, så vi kan gøre en ende på dets lidelser. “
Ifølge Kjeld Larsen så har han alt for ofte set jægere som skamskyder vildet, men som i stedet fortæller, at de ikke ramte. Det er ifølge Larsen nemmere for mange, end at erkende at man måske har skamskudt et dyr. Gør man nemlig det, må jagten stoppe, med andre ord så betyder det et farvel og tak for i dag.
“Det har mange svært ved, når man står sammen med bankdirektør dit og dat. Men jeg er ligeglad med om det er Poul eller Per. Det burde være forbudt at skyde råvildt med hagl. Skyder man råvildt, er det en en-mands jagt ikke en selskabsleg. “ Kjeld Larsen holder en kort pause, så siger han:
“Jeg tager hatten af for den mand som siger: 'Jeg ramte den, men den blev der ikke'.”