Vi venter på afklaring af busserne
Jeg må tage på mig, at vi ikke har fulgt ordentligt op, siger Steen Christiansen
Arkiv
Forelagt kritikken fra DH-Albertslund af adgangsforholdene i centret for kørestolsbrugere og gangbesværede svarer Steen Christiansen, at det handler om busholdepladsens uafklarede fremtid:
“Vi afventer en beslutning i kommunalbestyrelsen, om busholdepladsen skal blive hvor den er, eller flytte tilbage til sin gamle placering, ved Stationsporten.”
Samtidig erkender han, at løfterne til DH-Albertslund ikke er blevet holdt:
“Jeg må tage på mig, at vi ikke har fået fulgt ordentligt op. Vi valgte at udskyde mødet med Handicaprådet på grund af valget, og det skulle selvfølgelig være fulgt op med et nyt møde. Det er en fejl, som vi må se at få rettet op på.”
due