Fortsæt til indhold

Favrskov i LAG med Randers

De Lokale Aktionsgrupper omorganiseres. Favrskov slås sammen med Randers.

Samfund
Erling Baastrup

Et forslag, som vi har omtalt, ville sætte Favrskov sammen med Norddjurs og Syddjurs til et LAG-område. Det er det organ, der deler penge ud til projekter i landdistrikterne. Efter høringen blev resultatet et helt andet. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter besluttede nemlig, at det bliver Randers, som Favrskov skal sluttes sammen med i en ny LAG-inddeling.

Ministeriet for By Bolig og Landdistrikter inviterer nu til kursus vedrørende etablering af de nye Lokale Aktionsgrupper, der landet over skal medvirke til lokaldrevet udvikling i perioden 2014-2020. Det overordnede mål med indsatsen er at skabe flere lokale arbejdspladser og bedre levevilkår i landdistrikterne.

Alle interesserede kan komme på et kort introduktionskursus onsdag 4. juni. Det foregår kl. 19-21 i Kulturhuset i Langå. Tilmelding hos LAG Randers senest 2. juni.