Fortsæt til indhold

Fra brunchbud til amerikanske stege

Chicago Roasthouse har startet nyt frokostkoncept til virksomheder

Samfund
Camilla Olesen

Hun har tidligere haft cateringfirmaet Brunchbudet i det nordlige Aarhus, men nu er det slut med brunchordning. Nu står den i stedet på store, amerikanske stege.
Sascha Hansen er nemlig gået sammen med ejeren af Chicago Roasthouse i Viby, Leif Rousing om at lave frokostordninger til virksomheder, og her bliver stor, amerikansk mad forenet med Saschas fornemmelse for de små, lækre retter.
“Maden består af sund og varierende mad, som tilrettelægges således, at frokosten rammer enhver smag med både tunge og mere lette retter,” siger Sascha Hansen i en pressemeddelelse.
Hun er oprindeligt uddannet designer og har udviklet og iværksat flere idéer heriblandt Brunchbudet, som hun havde med kæresten Thomas Mogensen. Leif Rousing var i sin tid i gang med at studerede til læge, men han skiftede skalpellen ud med køkkenkniven.