Lokale turist-aktiviteter kan nu blive mere synlige
Det er blevet lettere at fortælle turisterne, hvis man har noget at tilbyde.
Det er blevet lettere at fortælle turisterne, hvis man har noget at tilbyde.
Det er landsforeningen for Landboturisme, som nu har fået fremstillet en app, der kan vise muligheder. Den kan frit hentes. Den hedder ”visitfarmen” og kan blandt andet fås i Appstore.
Den er inddelt i emner: Oplevelser, Indkøb/Butik, Spisning, Camping/Shelter og Overnatning.
”Det er ministeriet for bolig, by og land og Landdistrikspuljen, der har betalt udgifterne ved fremstillingen,” fortæller Minna Nørgaard, der selv har Landboferie på Kalbakgaard i Sall. Hun sidder i landsbestyrelsen for Dansk Landboturisme.
Lokal opfordring
Minna har en opfordring til mange lokale, som vil være synlige:
“Jordbærplukning, stalddørssalg, gårdbutik, gallerier, fodboldgolf eller noget helt sjette,” fortæller Minna Nørgaard.
Hvis man vil være med, skal man gå ind på www.visitfarmenapp.dk. Man kan i øvrigt også som vært få glæde af de fem film, der er lavet for at fortælle om Landboturisme.
Deltagelse i 2014 er gratis.
Ligger centralt
På Kalbakgaard i Sall havde man sidste år mere end 700 overnatninger. Gæsterne kommer fra hele verden. F.eks. Japan og Kina, men mest fra Europa. De færreste bruger Sall til gennemrejse. Typisk er gæsterne på besøg i op til en uge. Baggrunden er den centrale beliggenhed. Kort til de store byer og til f.eks. Djurs Sommerland og Legoland. ”Mange har også sans for vores smukke natur,” siger Minna, som kan give flere oplysninger om mulighederne for at være med.