Cirkus Summarum spiller ekstra i Aarhus
Line Hitz
I løbet af ganske få uger er hovedparten af billetterne til Cirkus Summarums forestillinger på Tangkrogen i Aarhus revet væk. Derfor udvider DR og Muskelsvindfonden antallet af Cirkus Summarums forestillinger med en ekstra forestilling onsdag 30. juli kl. 13.00.
Her kan børn og barnlige sjæle møde Bamse, Rosa, Hr. Skæg og andre af de elskede figurer fra DRs Ramasjang-univers.
Overskuddet fra Cirkus Summarum går til Muskelsvindfondens arbejde for børn og unge med muskelsvind.