Fredericias fæstning er blevet meget mere bevaringsværdig

I løbet af få år har Fredericias midtby med den usædvanlige fæstningsplan og snorlige veje fået 364 nye, bevaringsværdige bygninger. Det er en vækst på 61 procent.
Når et hus vurderes at være bevaringsværdigt, pålægges ejerne en række restriktioner. For eksempel må der ikke bygges om, uden at byrådet har sagt ja til planen.
Til gengæld har et bevaringsværdigt hus mulighed for at få støtte til ombygning eller renovering.
Så der er både fordele og ulemper ved at blive erklæret bevaringsværdig.

Fond har skærpet blikket

Når antallet af bevaringsværdige huse stiger så markant, skyldes det ikke forfald blandt midtbyens bygninger.
Tværtimod ligger årsagen i, at en lang række bygningers kulturhistoriske og byggetekniske værdier er blevet nyopdaget efter at have været upåagtet i mange år. Og her spiller Bevaringsfonden For Fæstningsbyen Fredericia (ofte omtalt som A.P.Møller-fonden) ind.
Fonden, der giver husejere mulighed for at få støtte til historisk korrekte renoveringer af bevaringsværdige bygninger har åbnet manges øjne for spændende arkitektur og kulturhistoriske værdier.
Så da alle midtbyens ældre ejendomme for nylig blev revurderet, eksploderede antallet af bevaringsværdige ejendomme.
Tidligere var 27 procent af midtbyen bevaringsværdig. Det svarede til 601 huse.
Nu er hele 43 procent af midtbyen bevaringsværdig. Det svarer til 965 huse.
Det nye antal fremgår af et kommuneplantillæg, der om et par uger sendes i høring.