Spis gratis kanelsnegle og dounuts
Line Hitz
Trænger du også til en kage hen på eftermiddagen?
Tirsdag 6. maj fra 14 til 17 kan du helt gratis smovse i smørcroissanter eller kokostoppe, når 7-Eleven afholder sin egen version af Kagens Dag.
Her kan du smutte forbi Aarhus Banegård, hvor 7-Eleven uddeler 20.000 stykker gratis kage.
Begivenheden skal vise, at 7-Eleven også har et stort udvalg af brød og kager.
"Vi vil gerne sørge for, at så mange som muligt får mulighed for at smage på vores store udvalg af kager. Dermed vil vi vise, at 7-Eleven ikke blot er en kiosk, men også en café med god kaffe og et stort udvalg af lækre brød og kager, som for eksempel donuts og kanelsnegle og ikke mindst vores testvindende smørcroissanter, siger Morten Vedel, indkøbschef 7-Eleven.