Hvornår bestemmer EU?

?Når du køber en agurk i grøntafdelingen i dit lokale supermarked, spiser en lakridspibe eller guffer løs i kanelsnegle, så har EU en finger med i spillet. Der er gjort mange forsøg på at sætte tal på, hvor meget EU bestemmer. Det kan dog være svært at vurdere, hvor mange love, som bliver vedtaget i Bruxelles eller Strasbourg, og hvor mange love, der bliver vedtaget på Christiansborg.
Eksperter og forskere er ikke enige og siger, at omfanget svinger mellem 80 og 30 procent af dansk lovgivning. Mange danske love er således påvirket af EU. De færreste er dog direkte dikteret af EU.

Told, fisk og sundhed

Ifølge EU's kompetencekatalog, kan de politiske områder i EU deles op i tre kategorier efter, hvor meget EU bestemmer. Der er fem områder, hvor EU bestemmer det hele. Det betyder, at det enkelte medlemsland ikke må vedtage en lov, som strider imod EU's beslutning. Det gælder blandt andet told og afgifter for handel med lande udenfor EU, konkurrenceregler og fiskeri udenfor landets grænser.
Der er tretten områder, hvor der er delt lovgivning. Det betyder, at både EU og medlemslandet kan vedtage en lov. Hvis EU udarbejder en ny lov, hvor der er delt kompetence, har EU-loven forrang for national lov. Det er områder som miljø, transport samt social – og arbejdsmarkedspolitik. Der er syv områder, hvor medlemslandet selv må bestemme. Her bestemmer EU ikke ret meget, og der bliver ikke lavet bindende love på de områder. Det gælder for eksempel sundhed, turisme, uddannelse og kultur.

Dom, direktiv eller traktat?

Hvis området ligger indenfor EU's lovgivning, så er der mange måder, hvor EU kan få indflydelse i medlemslandende. Det kan foregå gennem domme, forordninger, direktiver og traktater. En EU-dom er vedtaget ved Den Europæiske Unions Domstol, som til dagligt kaldes EU-domstolen. Det kan være sager om traktatbrud, når et medlemsland ikke overholder sine forpligtelser overfor EU-retten. Et eksempel på en EU-dom, som har haft store konsekvenser for Danmark, er, da EU-domstolen i 2013 besluttede, at studerende fra andre EU-lande skulle have SU, hvis de arbejdede i Danmark før eller under studiet.
Forordninger og direktiver er de love, som alle medlemslandene skal overholde. Forskellen er, at i et direktiv må medlemslandende selv bestemme, hvilke nationale love de vil indføre for at få gennemført direktivet, mens en fordring er bindende og gældende helt ned i detaljen. Det betyder, at medlemslandet ved en fordring ikke må omskrive den til national lov.
Hvert år vedtager EU flere hundrede direktiver, som påvirker danskernes hverdag om alt fra affald til kosmetik. Endelig kan EU også få indflydelse gennem en traktat. Det er en bindende aftale mellem landende i EU, som fastsætter EU' mål og regler for institutioner. En af de vigtigste traktater er Lissabontraktaten, som trådte i kraft 1. december 2009. Den blev vedtaget for at gøre EU mere demokratisk og effektivt og i bredere stand til at håndtere globale problemer som klimaforandringer.