Fortsæt til indhold

Gode takter på havnen i Udbyhøj

Musik, fortælling, handel og stemning på havnekanten

Samfund
Anette Bonde

Der bliver spillemandsmusik, fiskefrikadeller, morgenkaffe og foredrag på havnen i Udbyhøj Syd ved Fjorden og Kystens dag søndag 18 maj. Et lille lokalt udvalg bestående af Mogens Grønvad Larsen, havnefoged Jens Jørgen Bang og Frank Gjesing har sammensat programmet.
Dagen starter klokken 9 med morgenkaffe og rundstykker i teltet. Klokken 10.30 og igen k14.30 fortæller museumsdirektør på Fregatten Jylland Benno Blæsild historien om Skanserne ved Udbyhøj.
Ved middagstid starter salget af lune fiskefrikadeller med rugbrød og remoulade i teltet. Drikkevarer kan købes. Der kan købes kaffe og kage i teltet klokken 14, og kokken 16 slutter dagens program.
Der vil på havneområdet være bagagerumsmarked og diverse kræmmere. Lokale spillemænd vil dagen igennem underholde med folkemusik i teltet og på havnen.