Parlamentets hemmelige serve-ret
Ikke mange ved det, men EU-parlamentarikerne kan tage sager op på egen hånd. Muligheden udnyttes sjældent. Og aldrig af en dansker
Fire gange om året. Så sjældent benytter medlemmer af Europaparlamentet sig af deres ret til at tage politiske sager op på egen hånd.
Tidligere var det endnu mere sjældent: Fra '94 til '09 skete det i alt 29 gange - svarende til lidt under to om året.
Det lave gennemsnit er måske forklaringen på, at ingen dansk parlamentariker nogensinde har benyttet sig af muligheden for at fremsætte sit eget forslag til politisk vedtagelse. Europaparlamentets danske kontor og Folketingets EU-oplysningskontor har i flere uger ledt efter danske eksempler, men har ikke fundet et eneste.
Initiativløst?
Der kan være mange grunde til, at danske parlamentarikere aldrig har taget initiativet.
En mulig forklaring er, at politikerne har svært ved at bruge deres forslag til at profilere sig selv. Der er nemlig meget, meget langt fra forslag til vedtagelse.
Men selv efter at Lissabon-traktaten i 2009 forkortede procedurerne, er antallet af selvstændige parlament-initiativer altså stadig kun på fire om året.
“Selv med de nye arbejdsgange er der mange ‘reality checks' undervejs. Så muligheden for politisk spil for galleriet er ikke ret stor,” siger Jens Jensen fra parlamentets kontor i Danmark.
“Af de 41 initiativ-betænkninger, der er nået gennem alle parlamentets procedurer, er kun ét blevet afvist af Kommissionen,” siger Jens Jensen.
Med andre ord: Selvom parlamentarikernes serve-ret er besværlig, er den i høj grad reel. Men indtil videre har ingen dansker nogensinde givet bolden op.
Læs også spidskandidaternes bud på, om de vil benytte sig af initiativretten.