Fortsæt til indhold

45 dagplejere certificeret som idrætsdagplejere

Samfund
Per Møller

Tirsdag aften dannede kantinen på Køge Rådhus ramme om et arrangement, hvor 45 dagplejere fik overrakt diplom som bevis for certificering til idrætsdagplejere.
- Dagplejerne har afsluttet en uddannelse til idrætsdagplejere - en uddannelse er løber over to år og er udarbejdet i et samarbejde mellem UC-Via og DIF - Dansk Idrætsforbund, fortæller Jens Ring fra Køge kommune.
Det pædagogiske grundsyn og tanken om at alle børn har brug for at bevæge sig mere, er vigtige tanker for alle på uddannelsen.
- Der er meget fokus på bevægelse og sundhed - overvægt og motorik hos børn. Køge kommunes børn og unge politik lægger op til at dette og derfor synes vi også at det er flot, at vi nu har udklækket 45 nye idrætsdagplejere i vores kommune, siger Jens Ring.
Alle de aktiviteter dagplejerne laver i hverdagen kan tænkes ind i pædagogisk idræt. Der tages udgangspunkt i hverdagens små rutiner, så børnene får masser af små succesoplevelser.
Det var konsulent Søren Gøttsche fra Dansk Idrætsforbund, der tirsdag aften overrakle diplomerne til de mange nye idrætsdagplejere i Køge.

Konsulent Søren Gøttsche fra Dansk Idrætsforbund (th) forestod overrækkelsen af diplomer til de nye idrætsdagplejere. (Foto: JCJ).