Sådan ligger landet

BYGGERI Bygge- og anlægsbranchen udgør en central del af dansk økonomi, og det vil ikke ændre sig i fremtiden.
- Byggeriet har måske været hårdest ramt under krisen, men der har været tale om en konjunkturbetinget nedgang. På et tidspunkt vil der igen komme fuld kraft på gravkøer og skruemaskiner.
Urbanisering og energioptimering er kommet for at blive, og boligindretning vil heller ikke gå af mode.
Derfor ville jeg være mere bekymret, hvis jeg fx tilhørte industrien eller landbruget, som fylder en stadig mindre del af samfundsøkonomien, fordi de er udsat for en mere strukturel nedadgående tendens, siger cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg.
Men krisetider eller ej, så er det et problem, at der stadig bliver arbejdet en del uden regning i byggebranchen. Byggeriet er i kroner og øre den branche, som fylder mest i det sorte landskab, og særligt i de private hjem, er sort arbejde fortsat udbredt.
- Selvom en stor del af problemet ligger på efterspørgselssiden, så er det ikke godt for branchens image. Den bedste måde at bekæmpe sort arbejde på, er at fortsætte de senere års sænkelse af skatten på arbejde, ligesom det er afgørende at gøre BoligJob-ordningen permanent, så det bliver mere attraktivt at få lavet arbejde på regning.
Endelig kan man blive nødt til at skrue op for myndighedskontrollen, siger Bo Sandberg.

Gode svenske erfaringer

Ifølge Danmarks Statistik er der heldigvis sket et betydeligt fald i andelen, der har arbejdet sort inden for byggeriet.
Både i 2010 og 2011 tilkendegav 25 % af de beskæftigede i byggebranchen i en interviewundersøgelse, at de havde arbejdet sort indenfor det seneste år.
I 2012, som var det første hele år, hvor BoligJob-ordningen var i funktion, faldt andelen til 20 %, og i 2013 var der sket et yderligere fald til 14%.
- Jeg mener, BoligJob-ordningen er den vigtigste forklaring på det markante fald i sort bygge- og anlægsarbejde.
Den samme tendens har vi set med den beslægtede ordning i Sverige, hvor Skatteverkets analyseenhed nåede frem til, at det svenske håndværkerfradrag betød et fald på 14% i antal sorte arbejdstimer.
Men det spiller også positivt ind, at topskattegrænsen i Danmark er hævet markant i de senere år, så der er blevet ca. 250.000 færre topskattebetalere, siger Bo Sandberg.

sl

Byggegazeller på spring

Trods nedgangstider lever iværksætterkulturen stadig i bygge- og anlægsbranchen. I perioden 2006-2011 er der opstået flere højvækstvirksomheder – såkaldte gazeller – i byggeriet end i fx industrien. Desuden genererede byggeriets højvækstvirksomheder flere fuldtidsjob end industriens i samme periode.
- Nystartede virksomheder og virksomhedsdynamik er godt for samfundsøkonomien, for det er her den største innovation og produktivitetsfremgang sker. Det er imponerende, at der selv i kriseårene efter 2008 stadig er opstået byggegazeller i en lind strøm, siger Bo Sandberg.
Til gengæld har bygge- og anlægsbranchen også relativt flere konkurser end de fleste andre brancher.
- Det er let at starte virksomhed i byggebranchen, og derfor er der mange, som ikke klarer skærene. Det er bagsiden af medaljen i en branche med høj virksomhedsdynamik. Det har ofte store menneskelige omkostninger. Men set fra et samfundsøkonomisk perspektiv, er det faktisk sundt, at der røres grundigt rundt i gryden, når nye virksomheder kommer ind, og de mindst konkurrencedygtige forsvinder, siger Bo Sandberg.
Men selvom der er flere konkurser, så kan branchen stadig skabe mange jobs – også i andre brancher. For hver 1.000 nye job i byggebranchen, skabes der i gennemsnit knap 600 ekstra jobs i følgeerhverv som transport, ingeniører og lignende.

Masser af lærlinge

Bygge- og anlægsbranchen skaber heller ikke kun jobs i andre erhverv. I 2013 udgjorde byggeriet 8,5 % af den samlede private beskæftigelse, men samtidig stod branchen for 22,9 % af elevpladserne på erhvervsuddannelserne.
I det hele taget påtager bygge- og anlægsbranchen sig et større samfundsansvar med hensyn til at ansætte lærlinge end nogen anden branche. En undersøgelse fra AE-Rådet i 2012 viste, at 48,6 af byggevirksomhederne har mindst én lærling ansat, mens det tilsvarende tal for hele erhvervslivet er 27,2 %. Og bygge- og anlægsbranchen har flest lærlinge ansat pr. 100 faglærte ansatte.
- Det er flot, at byggeriet tager så stort et uddannelsesansvar velvidende, at alle lærlinge ikke nødvendigvis kommer til at arbejde i branchen senere hen. Det kan vi være stolte af, siger Bo Sandberg.

It er en udfordring

Bygge- og anlægsbranchen investerer mindst i it pr. medarbejder sammenlignet med andre brancher. En kendsgerning der dumper ned i den negative vægtskål.
- Det er klart, at en branche som bygge og anlæg hverken kan eller skal nå op på samme it-udbredelse som fx information og kommunikation. Det giver jo ingen mening at hamre søm i med bagsiden af sin iPad, siger Bo Sandberg.
Men når det er sagt, så var det ifølge Danmarks Statistik i 2012 kun 23 % af byggeriets ansatte, som havde mobil internetadgang til arbejdsbrug mod fx 30 % i industrien. Men her spiller også virksomhedsstørrelsen ind.
- It er en dyr investering. Ikke mindst hvis man er en mindre virksomhed. Men det er formentlig endnu dyrere at lade være. Derfor er det blandt andet vigtigt at sikre rammebetingelser med gode afskrivningsmuligheder for at stimulere it-anvendelse og udbredelse, siger Bo Sandberg.
sl