Det er skønt at snyde

Vækkeuret ringer tirsdag morgen. Med den nye el-cykel i baggården, slår jeg øjnene op til en morgen med nye rutiner.
Hvornår skal jeg af sted for at være fremme på arbejdet til tiden? Lidt for sent kommer jeg ud af døren, for morgentrafikken i København er trang. Kø, trængsel og lyskryds holder mig fra at speede op.
Endelig rammer jeg Tagensvej og skruer op på niveau 3. Jeg rammer første bakke, og her er el-cyklen god mod en krop, som lige skal vågne.

På cykelstien møder jeg min svoger på sin racercykel og i fyldt udstyr. Da han ser min el-cykel nikker han. "Jeg har overvejet, om min far ikke skal have såden en cykel".
Jeg ved det godt. En el-cykel er måske ikke lige til min aldersgruppe i slutningen af tyverne, men jeg må indrømme at nyde de ekstra kræfter på cykelstien.

For at retfærdiggøre at sidde som 28-årig på en el-cykel, slår jeg batteriet fra ned ad bakke. Så føler jeg også, at der kommer lidt flere kilometer i benene samt en bedre samvittighed.
Jeg haster ind til dagens morgenmøde, men føler mig frisk og veloplagt.

140 bilister fra Gentofte Kommune med mere end fem kilometer til arbejde har sagt ja til kommunens tilbud om i tre måneder at transportere sig til og fra arbejde på en el-cykel. Forsøget med at få bilisterne op på sadlen med el-hjælp foregår i samarbejde med Region Hovedstaden.
Villabyerne har i fem dage lånt en el-cykel for at undersøge, hvor nemt eller svært det egentlig er at bryde med sin pendlervane.

Forelskelsen falmer

Onsdag morgen er min forelskelse i el-cyklen falmet lidt. Foran spejlet drømmer jeg mig hen i en togkupe, men nej, op på cyklen skal jeg.

Efter fem minutter i sadlen er det nu rart, at jeg ikke vaklede og strøg ind i et tog. Jeg er allerede ved at vænne mig til ruten, som tidligere føltes lang og ukendt, men nu er velkendt og overskuelig.

På ruten møder jeg en el-cykel-fælle, hvor vi drøner om kap op af Tagensvejs dødsbakke ved Bispebjerg Hospital. En tanke stikker til mig om, at det bliver en hård opvågnen, næste gang jeg tager bakken på min gamle havelåge af en cykel.
Jeg speeder op på niveau 4 for virkelig at nyde de ekstra kræfter under mig.

Medvind i stiv modvind

Torsdag morgen kan jeg ud af mit vindue se, hvordan vinden river i trækronerne. Nede på gaden er jakkerne lynet op, mens tørklæderne er viklet tæt om halsen på de cyklende.

Dagen er kommet, hvor min el-cykel skal stå sin virkelige prøve. Medvind i stiv modvind.
Allerede efter de første sving med pedalerne, river det danske vejr i cykelstyret. Jeg har brug for min el-hjælp på alle strækninger i dag både de vertikale og horisontale.

Jeg skruer op på niveau to, der føles som en hånd i ryggen, mens vinden flår i mit hår. El-cyklen viser virkelig sit værd. Jeg sætter batteriet op på yderligere niveau tre. Det er nu kun min kolde hænder og fødder, der afslører vejrforholdene, mens jeg stryger gennem trafikken. Gennemkold når jeg frem til redaktionen. De hårde vindstød, som ellers er roden til min frustration på cykelstien, er prellet af. Jeg sukker ved tanken om at aflevere el-cyklen i morgen. Den er allerede blevet en kærkommen ven.

Sidste dag

Tænk, at jeg kunne blive så glad for en el-cykel.
På min sidste dag i sadlen, kan jeg mærke, at jeg vil savne min nye ven på cykelstien. Selv denne morgenkolde cykeltur, der kræver hue og halstørklæde, og hvor en lun plads i toget nemt kunne lokke, så har min nye pendlervane fået fat i mig.
Op ad bakken på Tagensvej skruer jeg helt op for batteriet for at nyde de kræfter, som har forkælet mig de sidste par dage.

Når el-cyklen bliver afleveret tilbage til sin forhandler, er der ikke længere et reb i forhjulet til at hive mig igennem strid modvind og utaknemmelige stigninger.
Men de sidste par dage har alligevel givet mig et skub til at bryde med min pendlervane, og når cyklen er afleveret, vil der ikke gå lang tid, før jeg rammer cykelstien igen.
Så svært er det ikke, men nogen gange kræve det bare et skub med el i.

Hvor svært kan det være?
El-cykel er blevet det nye ord i danske munde, som skal befri os fra bilerne og sætte gang i en sundere og mere miljøvenlig pendlervane.
Men hvor let er det egentlig at give slip på det bløde sæde?
Det har Villabyerne sat sig for at undersøge over to artikler. Dette er den sidste i rækken.
Jensen Cykler har sponsoreret med lån af el-cykel