Syngepigernes muntre fest

Den nye sæson er netop skudt i gang for de traditionsrige syngepiger på Bakkens Hvile. Der er, som altid, fart over feltet samt masser af satire og kulør, mens publikum nyder kolde forfriskninger til. Dyrehavsbakken og skoven indgyder en rar fornemmelse af sommerens lys og hyggens lethed.

Bakkens Hvile er noget helt for sig selv, en indgroet del af forlystelseslivet på Bakken. Der er 150 pladser i pavillonen, og man sidder lidt tæt – men indeklimaet er godt, så det er et rart sted at være.

Det er imponerende at tænke på, at det i år er 137 år siden, at Bakkens Hviles syngepiger gik på scenen for første gang. I en tid, hvor vi drøfter, hvad danskhed egentligt er, kan man sige, at syngepigerne værner om en metier, som godtnok ikke kun er dansk (tænk på Moulin Rouge), men hvis hele virke alligevel er dybt rodfæstet i den folkelige danske sangskat og dansk kultur. Bakkens Hvile har respekt for traditionen, autenticiteten og folkeligheden.

Også noget for øjnene

Forestillingen – og premieren, hvortil en del kolleger fra branchen er mødt frem – falder i to afdelinger med en 20 minutters pause imellem.
Syngepigerne giver det bedste, de har læst. Det er Dot Wessman (der også er teltholder), Lone Jensen, Tina Grunwald, Trine Nyman, Anne Karin Broberg og Pernille Petterson. Sidstnævnte præsenteres som ”praktikanten”; hun gjorde en god figur.
Trods premierefeberen virker alle seks yderst rutinerede. Af og til synger de alle sammen, og denne samdrægtighed lyder godt og giver rummet fylde.

Noget af det, der kendetegner bakkesangerinderne, er deres farverige kostumer, inklusive strømpebånd, glinsende pailletter og overdådige hatte. På alle måder er de feminine dyder sat i højsædet.
Forestillingen er koreograferet af Tanja Foss, mens Kenneth Sichlau ved klaveret med sikker hånd anslår de muntre toner, når syngepigerne synger deres viser med swing, kækhed og Gefühl. Viserne er både aktuelle og traditionelle og indeholder en kærlig hilsen til det pikante og nostalgien.

Syd for navlen

Der er ved hjælp af forskellige omskrivninger fokus på det, der foregår nede i 'undergrunden'. Freud har ikke levet forgæves. Mange af sangene handler om 'det': Cigaretter, whisky og nøgne piger; botanik i Charlottenlund; erotiske blondiner; Gå med i lunden; Køb roser, køb roser; Sådan var det ikke i 90'erne; Tis-tis-tis-Tisvildeleje; et nyt massageapparat – men også en hyldest til Islands Brygge, der dermed også kommer på sangkulturens landkort.

Bakkesangerinderne spreder morskab. Der er liv og glade dage i den gamle pavillon, og hverdagens trivialiteter eller trængsler synes for en rum tid at være lagt på hylden.
Som nævnt er et grundtema i viserne menneskeartens forplantning samt de ritualer, der foregår før, under og efter akten. Og da kernen i forestillingen er de seks syngepiger, er emnet primært anskuet fra det kvindelige køns synspunkt. Nogle af de nye viser til 2014 er skrevet af bl.a. Sigurd Barrett og Ulla Jessen.

Forestillingen henvender sig til gennemsnitsdanskeren, som gerne vil have en festlig aften på Bakken i godt selskab og med god-gammeldags underholdning.

Stemningen i top

Der står respekt om Bakkens Hvile som noget af det bedste inden for sin genre og som et udtryk for danskernes sangglæde. Aftenens forestilling er frejdig, folkelig og frodig. Scenen flyder med vitser, rappe replikker og kokette trin – hele pavillonen med latter, klapsalver, øl, vin og champagne.

Syngepigerne er erfarne kunstnere, der formår at sprede morskab og engagere publikum, der på sin side elsker at synge med på bekendte vers og melodier. Derfor får forestillingen fire stjerner ud af fem.

Sæsonen for syngepigerne på Bakkens Hvile går til den 30. august. Entré: mellem 95 og 285 kroner.