Fortsæt til indhold

Jagtdag på Gammel Estrup

Samfund
Anette Bonde

Store Bededag 16. maj er jægerne over hele landet klar ved daggry for at se, om de kan skyde årets første buk. Denne dag går bukkejagten nemlig ind.
Det markerer Gammel Estrup – Herregårdsmuseet med en gratis temadag i jagtens tegn med vildtparade og kåring af årets buk til tonerne af Auning Jagtforenings jagthorn, partering af vildtet, en snak om herregårdsjagt og smagsprøver på vildtragout.
Traditionen med bukkejagt og vildtparade går langt tilbage i herregårdens historie.
”Man har jo altid bedrevet jagt på herregårdene, så det er helt oplagt for os at lægge rammer til jægernes bukketræf. I dag er det jo blevet moderne og ret mainstream at gå på jagt, men før i tiden var det primært en sport, som blev udøvet fra og på de danske herregårde, så det er selvfølgelig en historie, vi gerne vil fortælle”, siger museumsinspektør Marie Kirstine Elkjær.
Der også vil være særlige rundvisninger, så alle interesserede kan høre om, hvordan herregårdsjagt foregik før i tiden.