Giv plads til de rige indvandrere

Det er vigtigt for indvandrere at have ressourcestærke naboer med indvandrerbaggrund. Derfor er kommunerne nødt til at få flere ressourcestærke indvandrere til at blive boende i såkaldte ghetto-områder som Højvangen i Skanderborg, Gellerupparken i Aarhus og Finlandsparken i Vejle. Det mener lektor ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm, der har forsket i betydningen af indvandreres bosættelser i 14 år. Når indvandrere i socialt udsatte boligområder får bedre jobs og flere penge, flytter de nemlig ofte væk for at finde en bedre bolig, og det er ikke godt for beskæftigelsen blandt de resterende indvandrere.
“Kommunerne skal blive bedre til at blande almennyttige boliger, ejerlejligheder, rækkehuse, villaer og andelsboliger,” siger hun.
Hun tror for eksempel, at Helhedsplanen i Gellerup, som betyder, at der bygges rækkehuse imellem lejlighedsblokkene i Gellerup, kan få flere ressourcestærke indvandrere til at blive boende i området.

Godt at bo sammen

Forskning viser da også, at indvandrere har lettere ved at finde arbejde, hvis deres naboer med indvandrerbaggrund er i arbejde. Men selvom flere indvandrere end etniske danskere er arbejdsløse, kan man alligevel ikke bare placere flygtninge i indvandrerløse områder.
”Det overrasker måske mange, men problemet er slet ikke, at indvandrere samler sig i boligområder. Faktisk tyder min forskning på, at det er en fordel for indvandrere at bo tæt på andre indvandrere i kommunen, også selvom det er i et socialt udsat boligområde,” siger Anna Piil Damm.
En af hendes undersøgelser viser nemlig, at indvandrere, der bor i samme kommune som andre ikke-vestlige indvandrere, hurtigere kommer i arbejde og tjener mere, når de er i job, end dem, der ikke bor tæt på andre indvandrere.
Det skyldes ifølge Anna Piil Damm, at nytilkomne flygtninge har svært ved at finde arbejde i områder, hvor de ikke kan danne et nyt netværk.
“Det er svært at danne sig et netværk et sted, hvor andre ikke taler dit sprog og ikke deler din kultur,” siger hun.
En undersøgelse viser, at 26 procent af indvandrere i Danmark finder deres job via netværk, og heraf finder 75 procent jobbet igennem en anden indvandrer. Alligevel kan man få flere indvandrere på arbejdsmarkedet ved at ændre på boligsammensætningen, for Anna Piil Damms forskning viser også, at endnu flere indvandrere kommer i arbejde, hvis de ikke-vestlige indvandrere, de bor sammen med, er i arbejde.

Vi har ikke ghettoer

Et andet problem for ghettoerne er netop det, at de bliver kaldt for ghettoer, mener Anna Piil Damm.
“Det stigmatiserer boligområderne, at regeringen kategoriserer dem som ghettoer,” siger hun.
Hun påpeger, at det regeringen kalder for 'ghettoer' slet ikke er rigtige ghettoer.
“Hvis man ser på, hvad en ghetto er, så er der nogle historiske fællestræk. Det er steder, hvor der kun bor én minoritet, det er et fysisk afgrænset område, med eksempelvis mure omkring, området har sine egne, selvstyrede institutioner som skoler og hospitaler, og så er det stigmatiserende at bo der. Det eneste, der passer med det, som regeringen kalder for ghettoer, er det sidste.
Når regeringen udpeger bestemte områder som ghettoer, skyder den sig selv i foden i forhold til at få ændret beboersammensætningen og dermed få flere indvandrere i arbejde,” siger hun.