Alternativ 1. maj på herregårdsmuseet

Anledningen var restaureringen af et nyistandsat skovarbejderhus ved Lunden, da Gammel Estrup – Herregårdsmuseet lidt utraditionelt fandt de røde faner frem 1. maj. Det blev et alternativt 1. maj-arrangement med rejsegilde på skovarbejderhuset og med tale af borgmester Jan Petersen og museumsdirektør Britta Andersen.

’De glemte arbejdere’

Gammel Estrup - Herregårdsmuseet har i disse år særligt fokus på de 'glemte arbejdere' på landet. Det fortalte Britta Andersen om i sin tale.
”De mange arbejdere, der levede og arbejdede ved herregårdene, er jo en mindst ligeså vigtig del af herregårdshistorien som historien om herskabet, som boede inde på herregården. Vi har derfor i flere år forsket i og arbejdet målrettet med historien om herregårdens jordløse arbejdere – historien mangler bare at blive fortalt.”

Et glemt kapitel

De fleste tænker sikkert på industriarbejderne i de større byer, når der tales om arbejderne. Men et stort antal arbejdere har gennem tiden også været tilknyttet de danske herregårde, og indtil industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet udgjorde herregårdene nogle af landets største arbejdspladser. Her arbejdede lugekoner og køkkenpiger, mark-og skovarbejdere. Det beskedne skovarbejderhus ved Gammel Estrup vidner om de fattige kår, som de levede under.
Det nævnte borgmester Jan Petersen i sin 1. maj-tale.
”Jeg kender de glemte arbejdere på landet fra min barndom og ungdom her på Djursland. Det er derfor en stor glæde for mig, både politisk og personligt, at få lov til at være med til rejsegildet på Skovarbejderhuset på Gammel Estrup og på den måde være med til at fortælle hele arbejderbevægelsens stolte historie.”

Historien bliver levende

I løbet af maj måned Skovarbejderhuset indrettet, som det så ud omkring 1930, hvor der boede en skovarbejderfamilie på fem i det lille hus. I sommerferien vil der være forskellige formidlingsaktiviteter, hvor børnefamilier kan opleve skovarbejderlivet på egen krop.
Herregårdsmuseet har desuden planer om at starte en frivilliggruppe omkring huset, som kan være med til at levendegøre skovarbejderfamiliens historie og vedligeholde hus og have.
Skovarbejderhuset er blevet til med støtte fra Augustinus Fonden, Løvenholm Fonden, ELRO Fonden, Sonning Fonden, Arbejdsmarkedets Feriefond, Friluftsrådet, 15. Juni Fonden, HUJ A/S og Kjaer og Richter A/S.