Fortsæt til indhold

Flere frygter identitetstyveri

Samfund
Arkiv

Hos over halvdelen af befolkningen er frygten for identitetstyveri voksende. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Opeepl/YouGov for GF Forsikring.
Pludselig dumper der regninger ind af brevsprækken for varer eller abonnementer, man ikke har bestilt, eller der kommer voldsomme kommentarer fra sine Facebookvenner, fordi ens Facebook profil er blevet hakket og misbrugt. Det er situationer som disse, stadig flere danskere frygter.
57 procent af danskerne svarer i en ny undersøgelse, at de i stigende grad frygter at blive ofre for identitetstyveri. Det er Opeepl/YouGov, som på vegne af GF Forsikring har stillet spørgsmål til 300 danskere om deres forhold til sikring af personlige oplysninger. I en tilsvarende undersøgelse sidste år var tallet 47 procent.
- Vi kan se, at identitetstyveri bekymrer stadig flere danskere, siger Michael Jappe, daglig leder hos GF Forsikring i Køge.
GF Forsikring er blandt de selskaber, der tilbyder deres kunder id-sikring og rådgivning på området. Alligevel er behovet for mere information stort. Ifølge den nye undersøgelse er tre ud af fire usikre på, hvad de skal gøre, og hvor de kan få hjælp, hvis deres personlige oplysninger misbruges.
- Mange ved ganske enkelt ikke, hvad de skal gøre, hvis de bliver ofre for id-tyveri, fastslår Michael Jappe.

Stor usikkerhed om processen

Kun 20 procent af de adspurgte ved, at de kan få hjælp fra et forsikringsselskab. GF Forsikring valgte sidste år at tilbyde gratis id-sikring for alle kunder med indboforsikring. Det betyder, at GF sørger for det praktiske arbejde med at begrænse misbruget af identiteten – f.eks. at lukke bankkonti og afvise uretmæssige pengekrav. Det eneste, kunden selv skal gøre, er at anmelde id-tyveriet til politiet.
- Erfaringerne viser, at det ofte kan vare op til flere år, før der er ryddet op i sagerne, og kreditværdigheden er genoprettet. Derfor er det for mange en stor aflastning, at forsikringsselskabet overtager den for mange uoverskuelige opgave, fortsætter Michael Jappe.

25 anmeldelser om måneden

GF Forsikring modtagere i gennemsnit 25 anmeldelser om måneden, hvor kunder har mistanke om, at der kan være sket et identitetsmisbrug. Det er lige fra kunder, der modtager regninger fra teleselskaber, hvor de ikke er kunde til andre, der får hacket deres mail-konti.
- Især en sag, hvor en kunde fik stjålet sin nem-id var meget alvorlig og kunne have udviklet sig katastrofalt. Men ved at søge hjælp i tide fik kunden hjælp og vejledning til at begrænse skaden, forklarer Michael Jappe.Tænk før id-tyven
Id-sikringen i GF Forsikring er ikke først en hjælp, den dag tyveriet sker. Via en døgnåben telefonsupport kan man få gode råd om, hvordan man beskytter sig mod problemet.
- Der er god grund til at være på vagt overfor id-tyven, men man skal ikke gå i panik. Man skal søge information og sikre sig, at man har den nødvendige hjælp, hvis man en dag bliver offer for identitetstyveri, slutter Michael Jappe.
pm