Fortsæt til indhold

Bliv mentor for en ung

ErhvervSkanderborg anbefaler kommunens udvidede mentorprogram

Samfund
Tekst og foto: Erland Rasmussen

Bliv mentor for en ung i Skanderborg Kommune!
Sådan lyder opfordringen fra ErhvervSkanderborg i en direkte appel til kommunens erhvervsliv.
Det er den frivillige mentorordning Come Together, der sigtes til. Den bygger på ideen om at hjælpe unge mennesker med små eller større problemer i gang med en fritidsaktivitet.
Økonomiudvalget har netop bevilget penge til at udvide ordningen med en fuldtids projektleder, hvis opgave er at matche unge, der har svært ved at komme i gang med en fritidsinteresse, med en privat borger, som på frivillig basis fungerer som mentor for den unge.
Projektet har brug for ressourcestærke erhvervsfolk over 30 år, der har mod på at støtte en ung og dele ud af sine erfaringer som mentor.