Fortsæt til indhold

Ny forstander på Egå Ungdomshøjskole

Egå Ungdoms-Højskole får erfaren højskolemand som forstander

Samfund
Kim S. Andersen

Erling Joensen, der har været både landstræner for det færøske badmintonlandshold, forstander på både Bosei Idrætshøjskole og Højer Efterskole og med mere end 20 års erfaring fra den danske højskoleverden, sætter sig i forstanderstolen på Egå Ungdoms-Højskole fra den 1. august 2014. Efter en kort periode udenfor højskoleverdenen er Erling Joensen nu klar til at tage fat igen.

Seminarieuddannet

Erling Joensen er seminarieuddannet og har et særligt engagement i idrætsverdenen som blandt andet tæller en tid som landstræner for det færøske badmintonlandshold samt træner for DGI's første verdenshold i badminton. Erfaringer som kan bruges sammen med den ledelsesmæssige kompetence i den daglige ledelse af den alsidige og brede skole, som Egå Ungdoms-Højskole er.