14-årig har lært at leve med sukkersyge

Hun var kun 10 år gammel, da de første symptomer meldte sig.
Marie-Louise Jørgensen fik pludselig hovedpine. Hun blev også pludselig meget sulten midt på eftermiddagen, hun vågnede om natten og lå søvnløs, hun drak voldsomme mængder vand og fik kvalme hvis hun havde spist for meget.
Symptomerne fik familien til at opsøge læge, og blodsukkeret viste 22 - langt over det normale. Der var ingen tvivl: Marie-Louise har sukkersyge - diabetes-1.
Hun blev fluks sendt videre til hospitalet, og siden har hendes liv ikke været det samme.

Tog det roligt

Det er fire år siden nu, og tror man det er en 14-årig der er plaget og tynget af at leve med sukkersyge, tager man helt fejl.
Stille og roligt og afklaret, og med et lille skævt smil, fortæller Marie-Louise i hjemmet i Blomsterkrogen om hvordan det var at få konstateret diabetes, og hvordan hun tackler dagen og vejen:
“I starten vidste jeg ikke rigtigt hvad det var. Men jeg tog det rimeligt roligt.”
Det gik hurtigt op for familien, at der nu skulle tænkes meget mere over hvad Marie-Louise spiser og drikker.
“Det er hele tiden noget med at holde øje med blodsukker-tallet. Stiger det, skal hun have insulin med det samme”, fortæller mor, Anne Jørgensen.

Lille følgesvend

Insulinen, der holder tallet på det rette niveau, får Marie-Louise gennem et lille apparat, kaldet en insulinpumpe. Den både fortæller hende hvad tallet er, og sørger for at hun får insulin, hvis det er påkrævet.
Apparatet skal hun have på sig hele tiden, og det kan godt være belastende.
“Jeg synes det er mest irriterende, hvis jeg skal til fest og har en rigtig pæn kjole på. Så skal apparatet også kunne være der. Men det er OK, det er i hvert fald bedre end de penne jeg skulle bruge i starten.”
De penne hun henviser til, er insulinpenne som hun i starten måtte stikke sig med. Hver gang tallet steg, skulle hun have sprøjtet insulin ind. Så hellere det lille apparat, trods alt.

De otte gode råd

Men at leve med sukkersyge handler ikke kun om tal. Det er et liv med konstant fokus på at undgå overdreven sukkerindtagelse.
Marie-Louise mener godt hun i store træk kan spise og drikke det samme som før, men så kræver det også at hun bruger det medbragte apparat hele tiden.
“Det kan være svært med sådan noget som pizza, og sodavand skal være light eller zero-produkter, men det kan godt lade sig gøre.”
Her er mor tydeligvis mere skeptisk, og der spores en vis uenighed med teenagedatteren.
“Det der med pizza er jo noget vi helst skal skære meget ned på. Vi prøver at være meget bevidste om hvad der er sundt”, siger Anne Jørgensen.
Hun mener at det i virkeligheden kan siges meget simpelt:
“Det handler om at efterleve de otte gode råd om kost og motion, som vi allesammen burde følge.”
Familien har gennem Diabetesforeningen fået masser af støtte til livet med diabetes-1. De har været på familiekurser, Marie-Louise har været alene afsted og fået venner med de samme udfordringer.
due