“...lyksaliggjør mig ikke i Nonsens”

"...lyksaliggjør mig ikke i Nonsens", siger Søren Kierkgaard et sted. En typisk Kierkegaard-bemærkning, hvor man fornemmer både sarkasmen og den skarpe pen. Kierkegaard er mange ting og der er mange temaer i forfatterskabet, men han havde om noget blik for de hel- og halvløgne, vi som mennesker omgiver os med for at beskytte os selv. Og han afslører og udstiller de strategier, vi benytter os af for at undgå et egentlig møde med alt det, vi rummer og indeholder. Pointen er ikke at nedgøre mennesker, men tværtimod at vise, at vi er skabt til noget større og bedre end et liv i nonsens.
Når vi ængstes, eller når vi oplever disharmoni, fortvivlelse og indre ufred, skal vi ikke forsøge at flygte fra det, men derimod se det i øjenene. For på sin egen bagvendte måde vidner det om det gode liv, vi har fået. Mennesket er "anlagt på at være Aand", siger Kierkegaard.
Der er få, der, som Kierkegaard, tænker så stort og smukt om det at være menneske. Men der er samtidig få, der som han har blik for, hvad det betyder, når vi ikke realiserer det liv, vi er bestemt til at leve. Så er det, at vi erfarer den indre splittelse og ufreden – og vi fristes til at flygte ind i de hel- og halvløgne, der kan beskytte os mod det, der gør ondt. Det er at lyksaliggøre sig i nonsens. Og det er livet både for vigtigt og for godt til.