Fortsæt til indhold

Festivalgæster tømmer brugs for toast og juice

Festivaldagene er specielle for alle i Jelling. Også hos Brugsen og bageren

Samfund
Jørgen Flindt

Er I klar derude. Klar til festival. 34.000 mennesker er i hvert fald, og den slags ændre bybilledet i Jelling for en stund.
Også hos Super Brugsen, der ligger på samme vej som festivalen, og om i den grad mærker, at det nu er festivaltid.
Dels skal der indkøbes anderledes.
“Toastbrød, leverpostej, juice, krydderboller og den slags, sælger vi helt andre mængder af under festivalen. Den slags som der hurtigt kan laves mad af. Og ja, masser og masser af chips. Mens salget af øl og vand nu ikke er anderledes. Folk køber først og fremmest på festivalspladsen eller tager med fra Tyskland,” forklarer brugsuddeler Henrik Werge.
Og han og de ansatte kan se frem til en anderledes uge. Også fordi Brugsen er festivalens leverandør, hvilket betyder, at de levere varer til både restauranten Thor Hill samt køkkener bag scenerne. Og det er alt fra pålæg over frugter til champagne og de mere specielle ønsker, som stjernerne har.
“Vi har telefonvagt, så festivalen altid kan fange os og få varer. Det nytter ikke noget, at de skal vente til vi åbner, hvis de lige står og mangler et eller andet. For så er det nu, det skal ske,” forklarer han.
Selv nyder han den specielle tid.
“Det er mere vildt end selv ugen op til jul. Jeg vil skyde på, at sådan en uge er 50 procent mere anderledes end andre uger. Men det er en fest og selvom det kan være hårdt, og jeg arbejder for meget og spiser og drikker for usundt og drikker, så er det også vildt sjovt,” siger han.
Det er dog ikke fordi, at Super Brugsen omsætter for mere end resten af året, for mange af vores faste kunder holder sig mere væk.
“Ja, selvom det er ti år siden, der for alvor var lange køer hos os, så hænger det lidt ved. Men kommer man efter klokken 13.00, så har vi ikke særligt travlt. Det er mest om formiddagen, at de unge kommer i stor stil og provianterer,” forklarer han med et smil.
Også hos bageren på hjørnet, Uhrhøj Bagerens butik i Jelling, ser festivalugen markant anderledes ud end ellers. Især sandwich og morgenbrød hitter ekstra meget. Og de unge festivalgæster kommer ofte meget tidligt på morgenen.
Ja, nogle direkte fra festen på pladsen.
Sove kan man jo altid efter lidt morgenmad.

Fra sidste års festival - snart bliver Jelling igen anderledes