Eksotisk pop-up café i Grønnegade
Line Hitz
Multietnisk kvindenetværk åbner pop-up café i Grønnegade.
I forbindelse med den internationale Restaurant Day 17. maj åbner integrationsprojektet 'Netværk mellem kvinder' en fortovscafé. Ud fra Grønnegade 65, kan du mellem klokken 13.00 og 17.00 smage på det multikulturelle Danmark.
Formålet er at fremme forståelse og dialog mellem kvinder på tværs af kulturel baggrund. På restaurantdagen kan man møde både frivillige og brugere samt smage på eksotiske lækkerier og lette anretninger fra alle verdenshjørner.